Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Løbetur i skumringen

Skoen bider i bakken. Jeg presser den bagud og hæver mig et lille nøk højere op. Jeg venter for en sportsvogn (måske en Mustang), der drøner forbi efterfulgt af endnu én. Jeg løber videre opad. Og så er jeg på toppen af bakken. Jeg kan se bugten foran mig. Og lysene, der bliver tydeligere i takt med skumringen. Jeg løber nedad. Jeg vil ud til vandet, tænker jeg.

Gitterporte, velfriserede hække og pelargonier (det bilder jeg mig i hvert fald selv ind, at det er) indkranser husene i Pacific Heights og Marina District. På den her side af bakken er der udsigt over bugten. Det må næsten påvirke huspriserne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Harry Potter, når jeg ser pelargonier, og hvordan han voksede op i et kosteskab under trappen i et hus med de fineste pelargonier. Jeg har ikke rigtig kunne lide pelargonier efter det, men nu tænker jeg, at de egentlige er meget fine, de hvide pelargonier i skumringen.

For enden af vejen er der en trappe. Jeg ser andre løbere. Nogle løber ned. Andre op. Jeg løber ned. Jeg kommer i tanke om dengang for fire et halvt år siden, hvor jeg boede ved en kvinde i Santa Monica i Los Angeles. Hun trænede på trapperne lige i nærheden. Op og ned og op og ned. Og hun var vist 60 år eller sådan noget, men man kunne ikke se det på hende. Og hun havde en personlig træner sammen med en af sine veninder, underviste i engelsk på universitetet, havde engang været gift med en sort mand, som der hang et billede af på væggen i huset, hvor jeg ikke måtte koge nudler med kødsmag, fordi hun var vegetar, og som var så stort, at jeg undrede mig over, hvordan hun havde råd til det. Men det fik jeg aldrig spurgt nærmere indtil.

For enden af trappen vender de andre løbere ganske rigtigt rundt. Op og ned og op og ned. Jeg løber videre nedad mod vandet. Jeg drejer ind til venstre, hvor der er en form for lille park. Ved en lille, fin sø, hvor der er lamper, som lyser stierne op, bøjer et forældrepar sig ind over en barnevogn. Jeg kigger ligeud på stien, hæver hovedet en lille smule. Waw. Golden Gate Bridge lige i skumringen. En blålig sky hænger som et sidste penselstrøg på den gullige himmel lige ved siden af den ene pylon.

Golden Gate Bridge i skumringen.

Reklamer

Kategorier:USA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s