Skovkjær

En blog om livets store emner. Nemlig: USA, Danmark og løbetræning

Besøg fra Danmark

Kære læser. Undskyld, der er gået så længe, siden jeg skrev sidst. Det er ikke fordi, der ikke har været noget at skrive om, der er bare sket så meget, at virkeligheden har løbet hurtigere end mine fingre kunne følge med på tastaturet. Og så er jeg måske blevet lidt mere vandt til alle de fantastiske ting, der foregår rundt omkring mig, så jeg ikke føler en trang til at skrive det ned, hver gang der sker noget nyt og uventet.

Men tirsdag var alligevel så speciel at jeg fandt mig selv (undskyld den engelske vending, men jeg synes, den passer godt ind) stående midt i lufthavnen med min Iphone i fuld færd med at skrive alle de små dramaer ned, der hele tiden udspillede sig rundt om mig og inde i mig. Jeg kunne ikke finde ro. Det kildede i maven. Jeg følte jeg havde en masse energi, som bare boblede af forventning. Her er hvad jeg skrev (redigeret for stavefejl), imens jeg stod midt mellem menneskerne ved den internationale ankomsthal:

Lufthavne. Gravide kvinder. Rastløs venten. Blomster. Skærm, en mand vinker. Dyb indånding, hjertet banker. Folk venter på deres elskede. Q med Louis Vuitton taske helt presset op mod bånd, der afgrænser indgangsområdet. Rullevogne ryster granit eller falsk granit-gulv. Jeg har sommerfugle i maven. Det giver et sug i maven, troede lige, der var en, der råbte mit navn. Ser en der ligner Janne. Så ser q med Louis Vuitton-taske den hun venter på. Hun er lyserød i hovedet, da hun vender sig om for at gå hen til ham. Høje hæle. Jeg skriver som en gal på min telefon. Jeg er oppe i gear, nerverne/sanserne sidder helt oppe i det øverste af maven og halsen, sender stråler ud gennem nervebanerne til armene. Kroppen er elektrisk, nærmest manisk. Jeg tager en dyb indånding. Og en til. Prøver at få luften helt ned i lungerne.

Mine tre venner Anna, Janne og Martin kom til San Francisco i tirsdags. Det var årsagen til min rastløse venten. Sjældent har jeg glædet mig så meget til at se nogen. Det er helt specielt at få besøg så langt hjemmefra – at pludselig få nogen, man kender så godt og holder af, at dele sine oplevelser med.

Det har været nogle rigtig gode dage. De har lejet et værelse i det sammen hus, hvor jeg bor. I morgen skal vi på vintur med en masse af de andre internationale studerende. I morgen aften er der koncert i stuen i mit vores hus. Det er en af de tidligere beboere – som oprindeligt var husmaler men blev inspireret til at gå efter sin drøm om at leve af musikken, imens han levede her i huset – som optræder. Søndag tager vi på roadtrip. Vi har lige lejet en bil.

Her er nogle billeder fra de første dage:

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Kategorier:USA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s