Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Jul i Oregon

I denne tekst vil du møde: To bjerge, én mand som trodsede guderne, én kogebog, to julemiddage og tre spørgsmålstegn.

IMG_8865 - Mount Hood er en vulkan. Den var senest aktiv i 1800-tallet, men vil gå i udbrud igen på et tidspunkt. Myndighederne vurderer, at sandsynligheden for et eksplosivt udbrud er meget lille

Mount Hood. Foto: Per

Jeg holdt jul i Oregon i en træhytte fra 1936 med en flod i baghaven, et par birketræer og høje fyrretræer. Vi havde et plastikjuletræ og spiste flæskesteg med rødkål, brun sovs (uden kulør), brune kartofler og almindelige kartofler. Vi, mine bofæller Tatiana og Lola og Tatianas mor Saundra, var i hytten fra den 21. december til den 28. Den 23. december besøgte vi Portland, som ligger 100 kilometer fra stillehavskysten ved Columbia River, som danner grænse mellem staten Oregon og Washington mod nord. Powell’s City of Books ligger i Portland, og er i virkeligheden nærmere en hel verden af bøger. “Learn to play Harmonica” og de ansattes udvalgte “A Cook’s Initiation Into the Georgeous World of Mushrooms” var blandt de mange titler. Jeg faldt over en bog om Sisyfos, grækenlands klogeste mand, som kom på kant med guderne og som straf skulle bakse en sten op ad et bjerg for derefter at se den rulle ned igen og starte forfra. Bogen, “The Myth of Sisyphus and other essays”, er skrevet af den franske journalist og filosof Albert Camus. Jeg læste den. Den er meget tankevækkende. Livet er absurd, siger Camus. Det eneste, som giver mening, siger Camus, er konstant at gøre oprør mod det absurde liv ved alligevel at leve det. Måske var Sisyfos en lykkelig mand? Måske var han fascineret af molekylerne i stenen og dens ru overflade mod hans hænder, når han skubbede den op ad bjerget. Måske nød han sin fritid og udsigten, når han vandrede ned igen? Det fremragende danske radioprojekt ThirdEar har lavet en radiofortælling med udgangspunkt i netop Sisyfos-myten og Albert Camus.

Juledag sprang vi i floden, Sandy River. Vi prustede og gispede og trippede og jublede. Vi spiste fransk julemiddag; andebryst, foie gras og ovnstegte kartofler. Vi drak rødvin. Vi drak hvidvin. Vi drak eggnog med rom. Vi drak Indian Pale Ale-øl med stærk humlesmag. Vi læste i bøger. Jeg faldt i søvn til to film.

IMG_0135

Juledag ved Sandy River, Oregon.

IMG_0141

En øl.

Tredje juledag stod Saundra og jeg på ski på bjerget Mount Hood, der lå mindre end en times kørsel fra vores hytte. Skisportsstedet dannede ramme om filmen “The Shining”, på dansk Ondskabens Hotel. De lokale var i et vakuum. De savnede sne. Rastløse som landmænd efter regn gav de i bisætninger udtryk for deres længsler. Først den flinke mand omkring 50 år, som uddelte støvler: “I’m kindda waiting for more snow.” Så en anden venlig mand, der tog et billede af Saundra og mig med bjerget Mount Jefferson i baggrunden: “If you see any powder, let me know.” Derefter en ortopædkirurg fra Oregon City i en skilift: “It’s the worst for 10 years.” Til sidst den unge mand, som passede skiliften. Jeg spurte ham og noget så nonsens som om han havde haft en lang dag, og han svarede: “It’s allright man. I just wish we would have snow. Then I would be recharged.” Pisterne var alle hvide, selvom der nogle steder var is. Ved toppen af den øverste lift fór iskolde skyer over bjerget, og skiløbere snoede sig ned over de hvide flader. Der var masser af sne og sjov, et lille hop, små sving, store sving, fart og eventyr. Men de lokale var ikke imponerede. De håbede ikke på mere sne. De håbede på sne.

Men hvem gør ikke det?

Reklamer

Kategorier:USA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s