Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Mon man kan skrive som David Hockney maler? Eller som en åndemaner fra Ny Guinea?

Jeg besøgte de Young-museet i Golden Gate Park i San Francisco i dag. Jeg så udstillingen David Hockney: A Bigger Exhibition. Det gav mig en idé. Eller genoplivede en idé/metode til at skrive, som jeg mener er god: At se historien som et puslespil og lægge brikkerne i den rækkefølge, man finder dem.

Det her billede bragte mig på disse tanker:

IMG_0382

Og det her:

IMG_0385

For ikke at tale om det her:

IMG_0387

Kigger man godt efter, så kan man se, at billederne består af mange små billeder. David Hockney ville gerne lave store kunstværker, men i stedet for fumle med maling på høje, vakkelvorne stiger foran et uoverskueligt, stort lærred, så har han brugt almindelig størrelse lærred, som er til at forholde sig til, og i stedet delt billedet ind i ni eller 30 felter og malet dem ét for ét. Sådan kan man også skrive.

Vi gjorde det på San Francisco State University, hvor jeg blev undervist af Yvonne Daley. Hver uge afleverede vi et stykke tekst – en scene, noget baggrund, en beskrivelse af en person eller et rum etc. – som sagde noget om det emne, vi havde valgt at skrive om. Jeg skrev om løbere, der dør af hjertestop. Ved semestrets afslutning stykkede vi alle delene sammen til en historie.

I november var jeg på kursus på Poynter i Florida i fortællende journalistik, hvor Pullitzer Pris-vinderen Jacqui Banaszynski fortalte om samme metode. Med fem-seks timer til deadline, en tom computerskærm og en fyldt pose M&M’s satte hun sig til tasterne for at skrive en lang og stort opslået historie. Hun delte historien op i 12 elementer, som hun skrev uafhængigt, som de kom til hende. Herefter stykkede hun historien sammen og var færdig. Til deadline.

Som en lille side-note, så fandt jeg i en anden del af museet denne skulptur:

IMG_0345

Ånde-figur: Kakáme. Ny Guinea, 19. – tidlige 20. århundrede. Mangroverod.

Teksten ved figuren forklarede, at åndemaneren først fik en drøm om en bestemt figur. Herefter gik han ud i mangroveskoven for at finde den figur, han havde drømt om. Åndemaneren bevarede rodens oprindelige form, men lavede små justeringer for at antyde eksempelvis ansigt og andre former. Teksten forklarede videre, at en kurator, der hedder William Rubin, en gang sagde om figuren, at den var “objets trouvés aidés” – frit oversat: objekter, som allerede er færdige, men bare skal have et lille skub.

Mon man kan skrive på samme måde?

Reklamer

Kategorier:USA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s