Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Historie-fortælling skaber sammenhold

Kevin Allison droppede TV-branchen og startede podcasten ”Risk!”, som har flere hundrede tusinde faste abonnenter. Historierne handler om menneskers rå, ufiltrerede og mest følsomme oplevelser

Den fortællende journalistik spirer i Danmark, hvor Zetland for to år siden begyndte at udgive lange fortællinger og eksperimentere med nye fortælleformer.

I USA har en mand ved navn Kevin Allison på samme måde haft enorm succes ved at forlade den traditionelle medieverden og fortælle historier med hovedpersoner, følelser og handling.

Kevin Allison startede live-showet ”Risk!” i 2009 i New York. Showet udkommer også som podcast og bliver downloadet af flere hundrede tusinde lyttere hver måned.

En kvindes stemme knækker, da hun fortæller om en voldtægt. En Harvard-uddannet mand med jamaicansk baggrund beskriver den dag, han stod med en pistol i hånden i New York-forstaden Brooklyn, klar til at dræbe en anden mand. En komiker udruller den absurde historie om en allergivenlig kat, han købte for 2000 dollar og forsøgte at avle videre på.

”Risk!” handler om vågemod. Om at turde fortælle om det mest personlige, det der betyder allermest. Programmets motto er, at ”mennesker fortæller sande historier, de aldrig havde troet, de ville turde at fortælle i et offentligt rum”. Kevin Allison startede konceptet, som løber på femte år nu, og han udvælger de bedste historier til showet og til podcasten.

 – Kevin Allison, hvorfor er det vigtigt at fortælle historier, vi aldrig havde troet, vi ville turde at fortælle?

– Vi lærer af hinanden, når vi deler historier, der er ladet med følelser. Vi lærer, at vi ikke er så forskellige, som vi måske troede. ”Åh Gud, har du oplevet det! Det er endnu hårdere, end hvad jeg går igennem lige nu.” Uanset vores livsstil, sociale baggrund, race, religion, så har vi oplevet hårde tider og nogle gange hylende morsomme, vidunderlige ting. Jeg vil skabe et show, som udfylder en funktion, der minder meget om gruppeterapi. Et trygt sted. Vi forklarer ved begyndelsen af hvert show, at folk vil åbne op på en måde, som man ikke er vandt til at høre i normale radioprogrammer. Det her er et trygt sted, hvor man kan snakke om stort set alt.

– Hvornår bliver du rørt over en historie?

– Hver dag. De strømmer ind på min e-mail, og når jeg holder workshops. Jeg er meget beæret over at være landet i en position, hvor folk deler deres meget personlige oplevelser med mig. Men generelt, så bliver jeg mest rørt af menneskers historier, når de genskaber nogle af de mest sårbare øjeblikke i deres liv. Når de husker, hvordan det føltes i maven, da deres mor smed dem ud hjemmefra. Eller når en person, som har oplevet en bilulykke, kan genskabe alt, hvad han eller hun så, tænkte, huskede og følte – alt, hvad der er sanseligt. Når folk skruer tempoet i historien ned og bevæger sig ind i de rå dele af hukommelsen. De historier fanger vores følelser, fordi vi begynder at føle, at vi lever i fortællerens krop.

– Hvornår begyndte du selv at fortælle historier?

– Som barn var jeg totalt fascineret af kunst. Jeg lyttede til grammofonplader. Allerede inden jeg kunne tale, gik jeg hen og pegede på stereoanlægget, når vi var på familiebesøg. Jeg forestillede mig en film, imens jeg lyttede til musikken. Senere blev jeg en ivrig læser. I gymnasiet rejste jeg til Peru i syv uger. Jeg var 17 år. Jeg gik på et jesuitisk gymnasium, og skolen sendte 17 elever til Peru for at hjælpe med at bygge skoler i udkanten af slumkvartererne. Da vi kom hjem, blev jeg spurgt, om jeg ville fortælle resten af de 1300 elever på skolen, hvad jeg havde oplevet på rejsen. Så jeg gik op og fortalte i 15 minutter. Under hele turen til Peru tænkte jeg ”Åh nej, jeg er ikke særligt dygtig.” Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne hjælpe de her mennesker, for jeg var ikke særligt god til at bygge, og jeg var ikke særligt god til spansk. Jeg følte mig en smule hjælpeløs og ubrugelig. Men da jeg fortalte historien, kom folk og sagde, at den havde rørt dem. Flere måneder senere fik jeg at vide, at 10 gange flere end normalt havde ansøgt om at komme til Peru på grund af min historie. Da tænkte jeg, at det her er, hvad jeg kan gøre for andre mennesker.

– Du ramte en følelse, som andre ikke havde sat ord på…

– Ja. Mange store ledere, som vi ser op til og holder af, har stor indflydelse, fordi de er i stand til at kommunikere visioner og fortælle historier, som inspirerer mennesker.

– Hvordan vil du beskrive historiefortælling i de traditionelle medier som aviser, tv og radio?

– Alle bekymrer sig om print-medier, fordi de er så vigtige, for at samfundet kan fungere, men samtidig har svært ved at overleve. Nogle blogs er virkelig gode. Men tonsvis af dem er det rene affald og blæser på journalistisk integritet. Det gode ved internettet er, at det giver offentligheden mulighed for at udtrykke deres holdninger. ”Risk!” er et perfekt eksempel på det. ”Risk!” er et show, som ikke kunne eksistere på en normal radiostation, fordi det ikke er censureret.

– I bruger ord som ”onanere”, ”kneppe” og ”kattesæd”.

– Ja, det bliver beskidt nogle gange.

– Hvorfor gør I det?

– Folk bruger et ligefremt sprog i showet for at gøre det klart over for lytterne, at seksualitet ikke behøver at være beskidt. Jo friere vi taler om det i et offentligt rum, jo mere frigjorte og handlekraftige bliver vi. Jeg leder efter historier, som indeholder en forløsende idé. Der er historier om, hvordan man kan takle en voldtægt, eller hvad man skal gøre, hvis man har potensproblemer. Jeg prøver i bund og grund at bekæmpe skam.

– Podcasten handler om vågemod. Hvor meget vågemod ser du, når du åbner en avis eller tænder for fjernsynet?

– Jeg ser ikke særlig meget for at være ærlig. Jeg er tidligere TV-skuespiller, og jeg har bevæget mig væk fra TV, fordi jeg var så skuffet over det.

– Hvorfor var du skuffet?

– Alt for meget er på formel. Jeg tror, problemet er, at Hollywood og folk i TV- og radio-branchen laver for mange marketing-undersøgelser af, hvad de tror, folk kan forstå og allerede kan lide. Sitcom-genren er for eksempel en mærkelig, uægte formel, som ikke har noget som helst at gøre med livet. Jeg kan godt lide at blive underholdt, men jeg tror på, at oplevelser fra det ægte liv kan være mindst lige så underholdende, og med mere indhold.

– Læser du mange aviser?

– Nej. Normalt får jeg mine nyheder fra internettet.

– Hvad er dit råd til journalister i den traditionelle medieverden, som ønsker at fortælle historier?

– Det hjælper at zoome ind på én eller to mennesker og gøre dem til hovedpersoner med ægte følelser og motiver og finde øjeblikke, hvor vi kan se dem træffe valg og handle. Hver gang, man fortæller en historie, træffer man et valg med hvert eneste ord, man siger. Det gælder om altid at træffe autentiske valg og holde sig fra at gøre ting, bare fordi det er sådan, man plejer at gøre.

– Hvorfor er det vigtigt at fortælle historier?

– Vi kan ikke lade være. Vi fortæller historier for at overleve i verden. Vi skaber mening i vores liv ved at fortælle historier. Selv de største ledere som Jesus og Buddha gjorde det samme, de gav livet mening ved at fortælle historier. Derfor er det vigtigt at fortælle gode historier. Historierne skal handle om noget, der er værd at fortælle. For også de værste ledere som Adolf Hitler fortalte historier. Det handler om at være bevidst.

”Risk!” og Kevin Allison:

Kevin Allison har skabt og er stadig værft for live-showet ”Risk!” på The People’s Improv Theater (The PIT) i New York. Showet har bredt sig til Los Angeles, hvor “Risk!”Bliver afholdt en gang om måneden på Nerdist Theater at Meltdown. “Risk!” bliver desuden udgivet som podcast og kan findes i iTunes eller via www.risk-show.com.

Kevin Allison har tidligere været skuespiller i underholdningsprogrammet ”The State” på MTV og har hud over ”Risk!” grundlagt sin egen skole for historiefortælling, The Story Studio, hvor han blandt andet underviser forretningsfolk.

Reklamer

Kategorier:USA

Tags: , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s