Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Da freden blev forstyrret

Jeg besluttede mig for at rejse mig fra skrivebordet klokken 16. Nok for i dag. Jeg gik udenfor i solskin med et brev i hånden. Jeg afleverede det på posthuset og undlod at give penge til en hjemløs, der levede af at åbne og lukke døren ind til posthuset. Alligevel virkede det som om, han mente det, da han sagde, at jeg måtte have en god dag.

Jeg gik hjem gennem Fillmore. En hovedgade med langbenede kvinder med lange stiletter og med puddelhunde og mænd med Porcher og med Marc Jacobs-tasker. Jeg gik mod Alta Plaza, en park med udsigt til både bugten og resten af byen. Her overhørte jeg fragmenter af en samtale mellem to hundeejere. De snakkede angiveligt om “petcare” og om, hvor meget sådan en sundhedsforsikringer til hunden koster.

På fortovet på den anden side af parken mødte jeg Coco, vores genbo. Jeg tror, hun er af spansk afstamning, hun taler fire sprog og har lidt accent. Hun er vel 70 år eller der omkring. Hun havde sort hat på, tørklæde og solbriller.

– Det er skønt oppe i parken, sagde jeg og vendte mig mod Alta Plaza.

– Jeg overvejer med mig selv, om jeg skal vende om, sagde Coco, inden hun besluttede sig og sagde: – Jeg går med dig.

Sammen gik Coco og jeg ned ad fortovet. Af og til lagde hun en hånd på min arm, som et nysgerrigt, men genert, barn, der gemmer sig bag sine forældre og kigger ud på verden i smug. Coco snakkede om noget affald og om, at det lugtede, og at hun var lidt bange.

– Der er hun, sagde Coco. – Lad os gå herover.

Coco lagde hånden på min arm og skubbede mig ud på vejen, så vi gik på den anden side af de parkerede biler. På fortovet rodede en kvinde i en skraldespand. Hun havde vist fundet noget, som hun spiste. Hun rodede videre. Længere nede havde kvinden spredt tøj fra en kuffert over fortovet lige foran kvarterets blomsterhandler. Blomsterhandleren kom ud i døren. En kraftig mand, velsoigneret. I hånden holdt han en gylden nøgle. Måske var det nøglen til hans butik.

– Jeg har ringet til politiet. Hun virker ikke som en person, der har det godt, sagde han til Coco og jeg.

– Måske kunne vi snakke med hende, sagde jeg.

– Jeg føler mig bare ikke rigtig i stand til at snakke med sådan en person lige nu. Man ved aldrig, man kan komme til at sige noget, som gør, at hun vender sig imod én, sagde blomsterhandleren og tilføjede. – Det er trist.

– Ja, det er trist, sagde både Coco og jeg.

Kvinden blev ved at rode i skraldespandene.

– Nu går hun om bag huset, udbrød Coco.

Kvinden kom ud igen kort efter og gik hen mod os. Hun standsede nogle få meter fra os ved kufferten. Hun fægtede med armene som om hun sloges med en usynlig fjende. Blomsterhandleren havde trukket sig tilbage mod sin blomsterbutik. Jeg overvejede situationen. Så vendte jeg mig mod den forvirrede kvinde og tog et skridt frem.

– Er du okay?

– Hva’ ja, jeg er okay.

Jeg husker ikke præcis, hvordan samtalen forløb. Men jeg spurgte hende, om hun havde brug for hjælp, og om der var nogen, som vi kunne ringe til. Det var som om hun først ikke havde opdaget mig. Eller som om hun så mig og så ignorerede mig, slog mig hen som en forstyrrende tanke. Men så ændrede hendes blik sig, og vi havde kontakt. Hun fandt ud af, at jeg rent faktisk stod der på fortovet lige ved siden af hende.

– Jeg har bare brug for nogle venner. Noget familie.

Ordene kom i stød.

– Jeg vil bare gerne være sammen med andre end mig selv og stemmerne i mit hoved, sagde hun.

– Nogle rigtige venner. Noget familie, gentog hun og kiggede ind i et endeløst rum lige foran sig, og det er ikke godt at vide, hvad hun så dér.

Sarah fortalte, at hun havde haft en kæreste, som tog stoffet metamfetamin, som i den slags kredse bare kaldes “meth”. Eller “crystal meth”. Stoffet har smadret familier og lokalsamfund i eksempelvis en by som Fresno. CNN har lavet en dokumentar om emnet, som du kan se her.

Og “meth” havde også ødelagt meget for Sarah.

– Min kæreste tog meth, og så gjorde jeg det også. Og det gav mig de her stemmer i hovedet, sagde Sarah.

Tårer formede sig i hendes øjenkroge, og hun tørrede dem væk med trøjens ærme.

Så kom politiet.

To mexicansk udseende mænd. De var flinke nok. Spurgte til Sarahs navn, og det svarede hun på, så godt hun kunne. De kaldte over radioen. Så kom endnu en politibil. Nu stod vi fire betjente, Sarah og mig der på fortovet foran en kuffert med tøj spredt omkring.

– Er du sammen med hende, spurgte én af betjentene mig.

– Nej, jeg mødte hende bare, og vi har stået og snakket, sagde jeg.

– Vi var sammen. Men ikke længere, sagde Sarah.

– Du kan godt gå nu, sagde betjenten til mig. – Du har sikkert ting, du skal ordne.

Jeg vendte mig mod Sarah og kiggede hende i øjnene.

– Held og lykke, sagde jeg og mente det. Jeg følte mig som et røvhul.

Så gik jeg.

Nede ved hjørnet af vejen mødte jeg Coco. Hun stod i skjul og kiggede frem en gang imellem. Hun ville vide alt, hvad jeg vidste. Og Coco var stødt ind i en fransk psykolog med krøller og briller, som hun introducerede mig for. Nu kom også blomsterhandleren.

– Ham her ved det hele, sagde Coco til blomsterhandleren med henvisning til mig.

Jeg fortalte dem, at Sarah havde haft en kæreste, som tog “meth”, at hun også havde taget “meth”, og at hun havde fået stemmer i hovedet. Den franske psykolog virkede beklemt i situationen, undskyldte sig og sprang op på sit kontor.

– Det er trist, sagde blomsterhandleren og lignede en sørgmodig hund.

– Ohhh, ja. Det er trist, sagde Coco. – Der er mange, som mister forstanden.

– Ja. Det er trist, sagde jeg.

Så kom politiet i deres bil.

– Vi gav hende noget mad. Hun rydder op efter sig, og så smutter hun (Hvorhen mon?), sagde betjenten ud af vinduet.

Roen var genoprettet i kvarteret.

Jeg sagde farvel til Coco og blomsterhandleren og gik over på den anden side af vejen, hvor jeg bor.

Reklamer

Kategorier:USA

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s