Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Hvilken historie fortæller man, når man har været væk i et år?

Jeg skal snart hjem til Danmark i et par måneder. Og det er snart et år siden, jeg rejste til San Francisco. Det er nok derfor, jeg er begyndt at tænke mere på Danmark. Hvordan mon det bliver at være hjemme i Danmark igen? Det føles som om, jeg skal på en rejse. Der er vendt rundt på verden. Danmark er nærmest lidt eksotisk. Jeg ser artikler om Danmark – altid med et billede af Nyhavn eller en cyklist – og tænker, sikke da et hyggeligt land. Hvad der giver mening på et tidspunkt i livet, giver måske ingen mening på et andet. Men vi finder altid en historie, der forsøger at skabe en forklaring og en sammenhæng. Jo bedre historie, jo større er chancen for, at vi rent faktisk har fat i noget, der holder. I hvert fald for en tid. Sådan er det jo med alt. Hvilken historie skal jeg fortælle, når jeg kommer hjem til Danmark? Folk vil naturligt nok spørge, hvad jeg laver herovre, og hvorfor jeg har planer om at rejse herover igen. Nogle vil måske tænke, at jeg burde være færdig med det pjat. De fortjener en god historie.

Skal jeg fortælle dem om min hverdag, når de spørger, hvad jeg laver: Altså at jeg for det meste står op mellem halv ni og ni (mon de tænker dårligt om mig på grund af det – tør jeg egentlig sige det?) At jeg næsten altid er glad, når jeg vågner, fordi det går op for mig, at jeg kan gøre næsten lige, hvad der passer mig. At jeg i stedet for at gøre noget helt vildt laver kaffe og spiser havregrød og sætter mig op på mit værelse og skriver en lang liste på en blok over de ting, jeg skal.

Her er tirsdags liste: Novato museum,”Rigtige fotos af indianere fra gamle dage”, krabbemand, Napa, Atavist, vandhane, Peter el., Japan robotter, soc. sec. Dwolla, nyhedsbrev, beat – sociologi, konferencer, idéudvikle, Jessica Karadi – økolandbrug i by, Ocean City – søfart, Yosemite Research Lib., Human State, musik/kunst, musikaften stue tromme Will, Visa, handle, gentrification, Klaus Bruhn, billeder Berkeley bestil betal, PITCH, ulve reportage.

At jeg spiser frokost mellem 12 og 13. Gerne ris eller andre kulhydrater, så jeg er klar til løbeturen senere. At jeg har mit eget halvautistiske ritual efter frokost, hvor jeg først laver armsving og derefter laver 51 mavebøjninger, 51 rygøvelser, 12 armøvelser og 22 armbøjninger, hvorefter jeg strækker skuldrene og nakken ud. At jeg så sætter mig ved mit skrivebord igen. Måske ringer til én eller anden på listen. Måske skriver noget nyt på listen. Måske skriver en e-mail. Læser nogle nyheder. Redigerer en artikel. Skriver. Skal jeg fortælle, at jeg normalt løber en tur klokken 17. Gerne en 10-12 kilometer. Det gør jeg seks dage om ugen. Om onsdagen og søndagen sammen med løbeklubben. Skal jeg fortælle, at mit frie liv i virkeligheden ligger i nogle ret faste og udefra set vildt kedelige rammer?

Måske skal jeg i stedet fortælle om min løbetur i mandags. Hvordan jeg efter fem kilometer løsnede op og kom ind i en god rytme. Pandelampen sprang over fortovet foran mig. Andre løbere kom den modsatte vej. Bugten lå til venstre. Måske kan jeg prøve at fortælle, at det bare føltes som noget helt normalt at løbe sådan en tur. Som om, at tingene ligesom var som de skulle være. Det er en følelse af at løbe, uden at løbe fra noget. Af at løberiet i sig selv, som tilstand, er målet. Det vil også være at overdrive lidt. For der er jo maraton-løbet i marts. Det er ligesom det store mål. Det, der giver en undskyldning for alt det løberi. Jeg har nok brug for det store mål for at skabe en form for struktur, en simpel forklaring. Jeg træner til et maraton. Det er da til at forstå. Men hvis man dykker ned i det, hvad er så lige grunden til at jeg og Ben og Brian og Robert og Levi løber 60-70 kilometer om ugen og siger, at vi “elsker” det? Måske kan jeg nævne det øjeblik i mandags, da jeg næsten var nået til Ferry Building, og jeg så Charles, der er computeringeniør og løber i five-finger-sko, og jeg stoppede, og vi snakkede.

Jeg skal formentlig starte et helt andet sted. Måske sige noget om, at min rejse herover viste sig at komme til at handle om noget helt andet, end det jeg havde troet, at den skulle. At jeg havde troet, at lige så snart jeg var tilbage i San Francisco, så ville jeg sprøjte fortællende journalistik ud i meterlange, digitale papyrusruller, og det ville være en stor succes, men at da jeg først var her gik det op for mig, at jeg slet ikke vidste, hvorfor jeg var journalist, og at jeg derefter til min skræk opdagede, at jeg fik fysisk ondt i hovedet af at skrive, som om der var sket en kortslutning, og det var der også, det var en ond cirkel, som fungerede nogenlunde sådan her: Fuck, hvad laver jeg, der er ikke noget, der giver mening -> du finder meningen ved at lave journalistik og skrive -> hvad er meningen med at fortælle historier og skrive? -> Fuck, hvad laver jeg, der er ikke noget, der giver mening.

Det er en dårlig teknik, og det tager lang tid at skrive historier på den måde, kan jeg fortælle. Men det er også lidt dystert. Måske skal jeg fortælle en positiv historie. Det kan jeg godt, synes jeg. Jeg kan fortælle, at det var svært i starten, fordi jeg var nødt til at gøre mig klart, hvorfor det var vigtigt for mig at skrive og fortælle historier og tænke ordentligt over, hvilke historier, jeg gerne ville fortælle. Jeg kan fortælle om min historie om indianere og arkæologer. Det er rent faktisk den slags journalistik, jeg tog herover for at lave. Så det er en lille success.

Men pointen er nok, at det ikke handler om at rejse ud i verden og finde alle svarene. Det handler om at vågne om morgenen og være glad og tænke på alt det fede, der findes i verden, og på alle de ting, man kunne bruge dagen på. Og så handler det selvfølgelig om at brygge kaffe, lave havregrød, sætte sig ved sit skrivebord og arbejde videre, hvor man slap i går.

Måske er det den historie, der giver bedst mening på det her tidspunkt i mit liv.

Reklamer

Kategorier:Danmark, Løb, USA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s