Skovkjær

En blog om livets store emner. Nemlig: USA, Danmark og løbetræning

Brudstykker af Danmark

Jeg har været i Danmark siden fredag, og jeg er ikke landet endnu, så alt, hvad jeg kan fortælle, er usammenhængende brudstykker af, hvad jeg har set og oplevet.

Man skal være vaks på fødderne på de danske fortove og ikke holde sig tilbage, men i stedet styre direkte mod de modvandrende og så lave kringlen, som jeg lærte i Glamsbjerghallen for mange år siden, og derefter en fodfinte for at komme uden om næste modgående og så videre. Det nytter ikke noget at holde igen i en tackling, så slår man sig sgu.

Danskere er simpelthen så pissesøde, at det er for vildt. Her kan man sidde i flere timer og spise ristet rugbrød med blåskimmelost, drikke hjemmelavet øl (brygget af Peter, en af de førende bryggere i verden, efter min mening), og hvis man vil ryge en cigaret, så er det også okay, hvis det foregår ud af vinduet.

Man kan melde sin hjemkomst på kommunekontoret i Randers ved at udveksle følgende ord og dokumenter:

“Jeg er netop kommet hjem fra udlandet.”

“Ja. Har du udfyldt papirerne.”

“Jeg har udfyldt det her.”

Jeg tager et stykke papir op af tasken og lægger på bordet.

“Ja. Så skal jeg bare se noget dokumentation.”

“Jeg har mit pas.”

Jeg viser mit pas.

“Ja. Godt. Hvilken læge vil du have?”

“Hva’?”

“Hvilken læge vil du have?”

“Det gør ikke så meget.”

“Dem i Langå?”

“Hva’?”

“Dem i Langå.”

“Ja.”

Hun skriver. Hun stempler. Jeg står og kigger. Hun kigger hurtigt på mig. Jeg går.

Så fyrede jeg til Aarhus med toget. Egentlig ville jeg have søgt et job på biblioteket i Hinnerup, men DSB-togene standser ikke i Hinnerup, så jeg kørte til Aarhus og vandrede rundt og spurgte på et nyt, flot bibliotek nede på havnen, om de havde et job, og på et museum og i musikhuset og stadsarkivet og overvejede et antikvariat, men det var lidt for støvet. Så cyklede jeg ad en grussti ud til Gudenåen og forsøgte at fange en ørred i et par timer med en red tail-flue plus en anden flue, som jeg satte et blylod på. Jeg forsøgte at efterligne Flint, som jeg fiskede med i American River for et par uger siden.

Vinderørreden i weekendens fiskekonkurrence blev fanget i et sving i Lilleåen nær Hadsten, læste jeg i avisen.

Onsdag aften løb jeg syreintervaller i Marselisskoven med nogle meget flinke løbere fra Aarhus 1900.

Til sidst kan jeg anbefale det her radioprogram:

Vi ses 🙂

Reklamer

Kategorier:Danmark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s