Skovkjær

En blog om livets store emner. Nemlig: USA, Danmark og løbetræning

Den røde pik

Jeg løb med gruppen i dag og så en stor, rød pik. Pikken var lavet af et stykke kosteskaft, skåret til og malet rød, inden den var sat på en træfigur med sort, strittende hår og åben mund ovre i et hjørne på den café, hvor vi drak kaffe efter løbeturen. Vi mødtes ved Søpavillonen, som vi plejer. Der var kun Clooney, da jeg ankom. En hel del er i Frankfurt og løbe maraton. Clooney foreslog en tur til Charlottenlund strandpart, og den var jeg med på. Det samme var de andre, som dukkede op. Erik, svenskeren, og en matematiker, som løber rundt med en trøje, hvor der står Oxford. Plus flere andre selvfølgelig. Jeg fandt først sent i dag ud af, at Erik hedder Erik, så jeg kalder ham bare svenskeren her, for det er sådan jeg har kendt ham hidtil. Vi plejer at snakke sammen, når vi løber sammen. Og vi løb Copenhagen Half sammen. Hvordan kan jeg ikke have fanget hans navn? Det er mere end mystisk. Men jeg er ikke så tæt med dem i løbeklubben. Ikke som i USA, hvor jeg kunne alle navnene. Her kan jeg næsten ingen. Men fuck nu det, det fungerer for mig sådan her, og vi behøver ikke sige hinandens navne hele tiden for at løbe sammen. Det er anderledes her i DK i forhold til US. I starten, så går man op i at præsentere sig med navn og alt det der, men så går der ikke længe, så falder man ind i rytmen, og så finder man ud af, hvor man nogenlunde ligger i gruppen, og så finder tingene ligesom til ro. Så behøver man kun navne, hvis man rent faktisk behøver navne. Hvis man ikke behøver dem, så kan det være lige meget. Turen til Charlottenlund var helt standard. Nærmest ikke noget at skrive på Facebook om. Første gang, jeg løb på Ryvangs Alle og sprang over en død rotte i efteråret 2015, syntes jeg, der var noget fantastisk over den allé fordi den førte op til Hellerup måske, hvor mine fætre engang boede, og hvor vi besøgte dem i en stor, hvid villa, som var en helt anderledes verden, end den jeg kom fra på Vestfyn. Engang var der storm, da vi skulle besøge mine fætre. Det var decemberstormen i 1999, som nogle måske husker. Tagstenene fløj over landet og træerne væltede ned over køreledningerne, og vores tog stod stille mellem Sorø og Slagelse hele natten. Jeg tænkte på den hvide villa i Hellerup, som vi skulle over at besøge. Nu sad vi i stedet i et tog, fanget med en masse andre mennesker. Men det var ikke så galt, og næste dag kørte vi tilbage til Slagelse, hvor Beredskabsstyrelsen stod med tæpper, og min far havde engang været i Beredskabsstyrelsen, men jeg kan ikke helt huske, hvad han gjorde i den der konkrete situation, og min mor har senere fortalt mig, at hun den dag lærte, at når det virkelig går galt, så skal man tænke selv. For der var ikke nogen, som fortalte, at busserne til København gik lige omme på den anden side af bygningen, men det fandt hun så vidst ud af, og vi kom til København, og vi kom op til den hvide villa i Hellerup, og vi fik vel sikkert også noget god mad, og så var jeg sikkert godt tilfreds. Bare sidde og spise god mad og kager og lytte til, at de voksne snakkede. Jeg har lyttet ret meget til, at voksne snakkede i min tilværelse, men jeg kunne egentlig meget godt lide det, indtil nogen stillede mig et spørgsmål. Det var jeg knap så glad for. Men måske var det den hvide villa, der gjorde Ryvangs Allé spændende i 2015. Jeg løb forbi den, tror jeg. Men der var flere, så jeg var ikke helt sikker på, hvilken det var. Siden 2015 har jeg løbet på Ryvangs Allé mange gange, fordi den er en del af løberuten op til tanken ved Dyrehaven. Turen derop og tilbage til Søpavillonen er 26 km. Men vi skal videre. En ny løber stillede nogle spørgsmål, og jeg stillede ham nogle spørgsmål, og jeg lyttede til hans oplevelser med at løbe over Storebælt i september. Vi løb gennem et stykke ret fed skov, inden vi ramte Strandparken. Tog et billede. Løb hjem igen. Clooney spurgte, om vi skulle have kaffe. Jeg sagde, at det skulle jeg ikke. Jeg sagde ikke, at jeg gerne ville have kaffe, men ikke havde råd, fordi jeg har et debitkort, og der er 6 kroner på det. Så tænkte jeg, at det var alligevel godt fjollet, fordi nu havde jeg løbet i den klub i snart to år og brugt meget tid på at være ham, der løb rundt og stillede spørgsmål til de rutinerede løbere, indtil der ikke var mere at snakke om og blive ved med at komme også de dage, hvor jeg var lidt nervøs for at tage af sted eller træt, og så var det lidt dumt, når der var sådan en god dag med Clooney og svenskeren og de andre, og alt var stille og roligt, selvom det blæste ret kraftigt den her dag også, men ikke på nogen truende måde som i 1999, ja så var det lidt fjollet ikke at tage med hen og drikke en kop kaffe, når nu jeg havde lyst til at drikke en kop kaffe, og de koster altså kun 15 kroner på Depanneur, så mon ikke jeg kunne låne, og det ville være fjollet af være for stolt til at spørge om det, for jeg behøvede jo ikke at sige, hvorfor, jeg kunne jo godt bare sige, at jeg ikke havde penge med. Så jeg lånte af Clooney. Vi drak kaffe på Depanneur. Jeg talte med svenskeren, og med manden med en trøje, som der stod Oxford på. Han var forsker i matematik. Han havde udforsket baren og viste svenskeren og mig, at der var en hel afdeling, som vi aldrig før havde set med køkken og ekstra meget plads. Politiken lå på et bord. Alt var meget hyggeligt og hjemligt. Og så opdagede vi den røde pik. Den stak skråt op i vejret fra en meterhøj træfigur ovre i hjørnet. Svenskeren tog fat i den røde pik, og den var lige til at tage af. ”Det er utroligt, at den stadig er der,” sagde svenskeren, som taler en del dansk. ”Jeg kender nok én eller to, som ville have stjålet den pik, efter fem-seks fadøl,” sagde jeg. ”Måske har de et helt lager af dem,” sagde svenskeren. ”Ja, så kan de sætte en ny på, hver mandag.”

Reklamer

Kategorier:Danmark, Løb

1 reply

  1. Association, som jeg også husker. Toget stoppede lige før Borup og blev trukket tilbage til Ringsted. Runa havde fødselsdag dagen efter – lørdag den 4. december. Får

    Sendt fra min iPhone

    > Den 28. okt. 2017 kl. 19.53 skrev Per Skovkjær Sand : > > >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s