Skovkjær

En blog om livets store emner. Nemlig: USA, Danmark og løbetræning

En overfladisk opskrift på løb

Så skrev min tidligere svigermor, om ikke jeg skulle skrive noget, fordi det var længe siden, og det blev jeg glad for. Som så mange gange før, handler det om løb. Helt basalt set, så handler løb om at fokusere 100 procent på én ting og så gøre det, uanset hvad der er af andre følelser, som forsøger at komme i vejen. Når vi nu har overstået delen med løb, kan jeg i stedet skrive lidt om det udenom løbet. Der er beslutningen om at løbe. Den kan komme længe før løbet eller kort før løbet (no shit Sherlock, sorry). Men den skal være solid. Man skal virkelig ville løbe det løb, ellers bliver det aldrig godt. Så er der tiden før løbet. Det er godt at stå tidligt op og spise havregrød og drikke stærk kaffe. Der må gerne være ro på i en times tid eller sådan noget, inden du skal ud af døren. Det er en fantastisk mulighed for at blive nervøs. Noget af det vigtigste, hvis man vil løbe godt, er at blive nervøs. Ikke helt så man ryster, men lidt nervøs er vigtigt. Det kan man kun blive, hvis man virkelig vil løbe løbet. Men det har vi på plads. Så tager man hen til løbet. Stille og roligt og i god tid. Inden selve løbet er det en fin idé at beslutte sig for, hvor i løbet, det skal gøre nas. I dag for eksempel løb jeg 10 kilometer. Jeg havde delt det op på den her måde: 4 kilometer stabilt tempo, 3 kilometer amok, 2 kilometer stabilt, 1 kilometer fuld gas. Det var kun i de tre kilometer amok, at jeg havde tænkt mig at grave sådan rigtig dybt. At grave dybt vil sige, at hvis man har haft et fucking nederen skænderi eller noget i den dur, så kan man tænke på det og på hvor sur man er eller ked af det, eller hvad der nu er på spil. Hvis man er heldig, og man virkelig forstår at fokusere på det rigtige (altså det dårlige, desværre, der er ingen let vej her), så kan man opleve, at man løber ind gennem følelsen, og det hele begynder at blive lidt sjovere (der findes selvfølgelig også virkeligt dygtige løbere, som er løbet så langt ind gennem det dårlige, eller som måske bare mest har haft positive oplevelser i deres liv!, at de i stedet slapper af på hele løbeturen og i stedet bliver nervøse over, at lykken er så lunefuld og bevidste om, at alt det, der er gået godt, kan risikere at gå galt, og i næste sekund igen er lykkelige over alt det, der er gået godt, og det er de løbere, som ser helt rolige og overskudsagtige ud. Fedt for dem.). Så er vi ved syv kilometer, og i dag vil jeg ikke sige, at det var sjovt, men jeg vil heller ikke sige, at det var usjovt, fordi det gik meget godt, og vi løb pænt stærkt, og så var det sådan set bare et spørgsmål om at holde lokomotivet kørende helt til mål, hvor en endnu mere spændende fase kan indtræffe. Det er en følelse af, at modstanden bliver meget konkret og let. Det bliver ganske enkelt ubehageligt at løbe, men ikke svært. Det er underligt, men sådan er det, og hvis man accepterer det ubehag, så er der meget at hente. Så bliver jeg nervøs igen, fordi det er en smule magisk at løbe på den måde. Jeg løb med svenskeren hele vejen, og det var helt sikkert det, der gjorde det sjovt i dag. Det føltes faktisk ikke ret langt, og jeg vidste, at vi kunne køre den hjem. Det hjalp på det, at svenskeren råbte nogle hurtige mellemtider til mig af og til. Det var så det. Så kommer man i mål og siger hejhejhej og drikker et glas champagne og snakker lidt og spiser lidt kransekage. Eller det var i hvert fald, hvad jeg gjorde. Godt nytår. (I øvrigt, jeg gik en tur med en veninde fra folkeskolen (ahr okay, Friskolen) her i efteråret, og vi kom til at snakke om Facebook. Jeg kom til at sige noget med, at jeg altid delte ting, der var helt fucked up på den ene eller den anden måde, og så sagde jeg, at det kunne være, jeg skulle dele, når tingene gik godt også, og til det svarede hun, at det var jo sådan, de fleste mennesker brugte Facebook, og det havde hun jo ret i. Og altså, der er jo gode ting at dele, så måske skal det være målet for det kommende år. Men jeg er Satanedme (undskyld) ikke god til det. Det er ligesom om det bare er meget nemmere at lege provokerende møgunge og dele et eller andet, der er fucked up på den ene eller anden måde. Eller også kommer jeg bare kun i tanke om at dele ting, der er lidt spacy. Men jeg tror, der er noget at hente ved at begynde at dele noget, som bare er fint og godt. Måske er det lidt ligesom følelsen der sidst i 10-kilometeren, hvor det føles ubehageligt, men ikke er svært.) Nå, der er and i ovnen og torsk i køleren. Godt nytår igen.

Reklamer

Kategorier:Danmark, Løb

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s