Skovkjær

En blog om livets store emner. Nemlig: USA, Danmark og løbetræning

Amager om igen

Der er noget råt over Amager. Virkelig. Både fordi det er der alle de nye bygninger skyder op. Og fordi det blæser derude. Og på grund af brombærkrattene på Fælleden og ødemarken endnu længere ude. Og helt ude, hvor jeg aldrig har været, er der et asylcenter, tæt på der hvor flyene letter og lander. Well. Amager er der, hvor lykkeridderne søger hen i disse år. Det siger jeg, fordi det lyder godt. Jeg ved intet om det. Og så alligevel. Jeg besøgte Robin derude i sommer. Han er direktør i et byggefirma, der har lavet en masse store huse ude ved Strandparken, og jeg interviewede ham til en artikel, jeg skrev til Fyens Stiftstidende. Dengang de startede firmaet, havde de cykler med i bilen og cyklede op og ned ad gaderne i alverdens (eller i hvert fald mange af Danmarks) byer. Når de så et hus, der var lavere end de andre, tænkte de, at der nok ville være penge i at rive det ned og bygge det lige så højt som de andre. Så ringede de på og spurgte, om de måtte købe huset og rive det ned og bygge et nyt. Sådan fik de en kæmpe biks op at køre. Der var noget jysk over Robin, og det var ikke så mærkeligt, fordi han var fra Jylland. Men, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det… han var bare sej. Som i sådan fuldstændig sej. Han havde engang cyklet op af nogle bjerge i Frankrig med Business Challenge Fyn, den samme gruppe, som jeg var med dernede som journalist i 2012, og jeg ville ikke have lyst til at cykle om kap med Robin op af et bjerg. Jeg kæmpede mig til toppen af Galibier, men gik sukkerkold på nedkørslen. Jeg tror ikke, Robin går sukkerkold. Men det er gætværk. Og et sidespor. Jeg ved, at Robin tjener penge ude på Amager. Jeg ved, at Amager er der, jeg løber ud, når jeg vil løbe udelukkende for nydelsens skyld. Så løber jeg sammen med en gruppe ud på én af bakkerne og kigger på København mod Nord og det nye Manhattan mod Syd, hvor skyskraberne ligger. De virker underligt malplacerede. Der bliver bygget så meget på Amager, at det er svært at begribe. Sådan er det måske med udvikling. Den går så stærkt, at alle de mennesker, der kommer til at blinke eller føder et barn eller lignende, simpelthen går glip af den og først kommer ind i billedet igen, når de skal forholde sig til resultatet af den. Resultatet ligger derude på marken, og det ligner Manhattan. Eller en lille del af Manhattan. Anyways. Der er vildt på Amager. Vi spiste vilde æbler og brombær derude i sommer, Lola og jeg, og min mor var med derude til madfestival. Jeg skriver en masse omveje for at nærme mig det, jeg egentlig gerne vil fortælle, og det er, at jeg er begyndte at komme lidt mere derude på Amager, fordi jeg tror, det er en god idé. Årsagen til det er, at jeg læser på universitetet derude. Jepjep. Men… Den anden dag missede jeg simpelthen en eksamen. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve det, men så alligevel, jeg er begyndt at få en større forståelse for Murphys lov og værdien af planlægning. Men ikke stor nok forståelse til, at jeg altså kom for sent til den eksamen. Jeg vil lade være med at fortælle en masse kedelige detaljer om, hvorfor, men jeg havde altså taget fejl af tidspunktet. Så kommer man hen på universitetet der sådan rimeligt forpustet efter en cykeltur og finder lokalet. Det er tomt. På døren hænger en seddel med mit navn. Der står jeg skal op klokken 15. Klokken er 15.25. Jeg går hen til underviserens kontor. Han er der ikke. Jeg ville nok også være taget hjem, hvis det var mig. Jeg når frem til, at der ikke er mere at gøre. Går ind i lokalet. Der er stadig kaffe på kanden, så jeg skænker en kop. Putter sukker i. Og sætter mig på et bord med benene over kanten og funderer lidt over situationen. Der er en underlig ro over, når tingene er gået helt galt, og der ikke er mere at gøre. Men jeg bliver ikke sådan rigtigt bange. Ikke i det her tilfælde i hvert fald. Jeg er egentlig ikke så bange for institutioner. Det eneste, jeg er bange for ved institutioner er, at de skal få mig til at falde i søvn. Men efter adskillige år som freelancer i USA og Danmark med alt hvad det indebærer af usikkerhed, så har jeg fået en bedre forståelse for, hvad institutioner kan og ikke kan, og dermed kan jeg også bedre sætte pris på dem, og det de kan. Eller rettere sagt: det jeg kan med hjælp fra institutionen. I det her tilfælde KU (og altså, jeg læste noget Amerikansk historie her i efteråret, og det var meget gavnligt og fint og inspirerende, men ikke sådan helt oppe at ringe, vil jeg sige, men her i foråret har jeg ret store forhåbninger til både et fag om, hvordan narrativer fungerer, altså historier, og så et fag om, hvad der sker, når en person fra én kultur bliver smidt ned midt i en anden kultur, hvilket på en måde lidt er det, der er sket med min familie, sådan som jeg selv ser det, selvom det jo er længe siden, men min mormor var fra Finland, og jeg bilder mig ind, at det har haft stor betydning for mig). Nå men igen, lidt et sidespor. Egentlig er der ikke så meget mere at fortælle. Der skete jo ikke andet, end at min underviser fik tidligt fri, og jeg cyklede forgæves til Amager, og som tidligere beskrevet, så kan man jo næsten ikke køre forgæves til Amager med alt det spændende, som sker derude. Jeg spiste trøstemiddag ved en ven, fik et par øl og tog derud igen næste dag, og den dag løb jeg. Det var 10 kilometer. Jeg ved ikke, om det var en straf, for det var helt klart godt for mig at gøre det. Men det var måske bare en lille reminder om at vågne fucking op og holde styr på sagerne og tage imod alt det, som står derude på Amager og bare venter på at blive taget ned fra hylderne. Jeg skiftede fra løbetøj til hverdagstøj og gik ind på biblioteket. Jeg gik ad vindeltrappen til tredje sal, hvor jeg fandt en blød, blå kontorstol ud med et stort glasvindue. Jeg var alene på etagen sammen med bøgerne, imens vinden rev i bygningen, så et af vinduerne klaprede. Så skænkede jeg en kop kaffe og gik i gang med at arbejde.

Reklamer

Kategorier:Danmark, Løb

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s