Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Guide til forår og familiekomsammener

Som vi alle ved, så er foråret en deprimerende tid. Det er nu, alle bliver så glade, og det er tungt at være vidne til. Samtidig så er der alt for mange helligdage, hvilket betyder at man skal rejse landet tyndt og besøge sin familie. Det er helt sikkert en god ting at besøge sin familie, men nogle har nok brug for en guide. Jeg vil lave to guides: Én til foråret i almindelighed, og én til familiesammenkomster. Måske bliver der lidt overlap, lad os se. Jeg har aldrig lavet sådan en guide før, men lad os se, hvad der sker. Først forår. Det ramte jo lige her i dag. Jeg synes, det har været så skønt med al den sne og kulde. Den slags kan jeg forstå. Jeg løber simpelthen bedst i frost og sne. Ikke noget som at løbe sig varm i frostvejr. Jeg kender ikke noget til vinterdepression. Jeg løber det simpelthen væk. Men forår derimod, den er svær. Solen skinner så pokkers meget, og det bliver varmere, og det er som om huden ikke helt passer til kroppen længere. Det med huden blev jeg inspireret til at skrive af det fag, jeg læser om kulturmøder på KU. Vi analyserer Chimamanda Ngozi Adichie’s roman Americanah ved blandt andet at læse Sarah Ahmed’s teori om, hvordan vi oplever verden gennem huden, og hvordan vi bliver til ved at blive rørt af andre mennesker (i konkret og overført betydning). Slå hende op, hvis du er interesseret i at vide mere. Hun er et hot-shot. Det er både Adichie og Ahmed. Og det med huden passer meget godt med foråret. Det er sådan en følelse af ikke helt at kunne være i sit gode skind længere. Følelsen af at løbe stærkt og glemme, hvorfor. Vi åbner os op, men ikke rigtigt. Det er svært at holde ud. Nej, dansk forår kræver virkelig en guide, for at man kommer igennem det:

1: Lad være med at gå i panik over, at det er lyst efter klokken 18, og du føler, du burde bruge tiden på at være udenfor, men du ikke aner, hvad du skal give dig til, fordi alt du kan finde ud af at lave om aftenen er at spise mad, se tv-serier og læse eller sidde med en computer eller iPad i sofaen. Køb nogle kraftige mørklægningsgardiner. Eller øv dig i at se tv-serier, selvom det er lyst udenfor. Brug forårslyset til at læse ved vinduet. Eller tag en lur med bind for øjnene, indtil det endelig er mørkt, og vær så det længere oppe, så du får så meget ud af de mørke timer som muligt.

2: Slå koldt vand i blodet, når du bliver mødt af meget glade mennesker. Stop op, træk vejret dybt og tæl til 10. Fortæl så dig selv, at de bare er forvirrede ligesom dig, og at deres glædesudbrud ganske enkelt er et udtryk for, at de heller ikke ved, hvordan de skal forholde sig. De er lige så skræmte af foråret, som du er. Folk reagerer bare forskelligt i kriser. Husk på det. Lyt eventuelt til noget meget vred grunge. Men for alt i verden, hold dig fra Coldplay, det vil med garanti føre dig direkte ind i en forårsdepression, som det kan blive meget svær at komme af med, før det begynder at blive mørkere efter Sankt Hans.

3: Begynd at gå med solbriller. Solbriller farver verden, sådan som du gerne vil have, at verden skal være. Jeg vil anbefale et par med blå toner. Alt bliver lidt mørkere og lidt mere blåt. Lidt ligesom en flot vinterdag. Behold solbrillerne på til og med september.

4: Undgå at gøre skaden værre. Det værste, du kan gøre, er at lade dig rive med af foråret. Derfor: Lad være med at gøre din cykel forårsrent og smøre den og købe nye dele til den. Cyklen klarede sig fint i sne, salt, hagl, torden og regn. Så kan den også klare en omgang forår. Det er om vinteren, du skal passe på din cykel, ikke om foråret. Husk det. Desuden: Lad nu være med at begynde en aktiv livsstil, hvor du løber mere, end du plejer, eller hvor du pludselig skal til at gå stavgang ude i skoven. Den slags tager tid fra dine rolige rutiner, som allerede er forstyrret af alt det lys og alle de glade mennesker, som omgiver dig lige pludselig. Gør ikke skaden værre ved selv at blive én af dem.

5: Hvis det foråret fucker helt op for dig, så lyt til David Bowie. Han er undtagelsen, og når du lytter til ham er det helt okay at være meget glad. Do it. Now.

Det var en hurtig guide til foråret. Jeg synes, vi kom omkring de vigtigste faldgruber ved foråret, og jeg håber, at mine råd kan være med til at hjælpe dig lidt bedre igennem denne meget udfordrende tid. Og så er der familiesammenkomsterne, for dem kommer du jo nok ikke helt uden om, gør du vel? Forhåbentlig ikke, og ellers skriv, så kan du komme med til en af mine. Jeg kunne godt bruge en makker, truth be told. (Ærligt, jeg ved faktisk ikke, om vi har flere, men jeg tror, der er én om et par måneder. Jeg bliver ikke informeret så meget endda.)

Guide til familiesammenkomster:

1: Lad være med at diskutere med din gamle farfar. Sidste gang, du besøgte din farfar, fortalte han dig om ændringen af Grundloven i 1953, og det vidste du ikke rigtig, hvad gik ud på, og du var sådan lidt “eeeh, skal jeg spørge om det?”, og så spurgte du, fordi det ville du også gøre med andre mennesker, du respekterer, fordi, well, når manden snakker om det, så må det vel være relevant på en eller anden måde, som du bare ikke lige har fanget, og så fik du svaret: “Ved du da ingenting?” Og den her gang begynder manden så at tale om bordskik. Lad være med at forsvare dig! Lad være med at sige, “ehhh, men jeg var slet ikke klar over, at jeg forlod bordet for tidligt, og hvis du er træt af det, hvorfor sagde du så ikke noget, da jeg rejste mig, frem for nu, hvor det er to timer siden?” Lad være. Lad være med at modsige manden, indtil han siger “du skal holde din kæft!”, og du kigger vantro på ham og forsøger at granske din sjæl for, hvad du dog har gjort galt, som har forårsaget alt dette. Bare lad være. Lad ham lire sin remse af om, at i Danmark er der styr på tingene, og se så at komme videre til det egentligt vigtige emne: farfars plæneklipper. Tal med ham om plæneklipperen, batteriet, som kan kickstarte plæneklipperen, så han ikke skal trække i snoren. Sørg for at tage emnet meget alvorligt, og stil spørgsmål, selvom du tænker, at der ikke er nogen spørgsmål at stille. For eksempel, når han siger, at hans batteri er dødt, og han skal have naboen til at ordne det. Så spørg ind til, hvordan naboen gør det. Aldrig tal farfar imod, uanset hvor absurd samtalen er, så gå med. Stil yderligere spørgsmål, sig noget fuldstændigt banalt, men ufarligt.

2: Find allierede. Kend de sikre baser i selskabet og sørg for, at du altid har en i nærheden. Det kan være en faster, en farbror eller en søsken. Måske endda en forælder eller bedsteforælder. Uanset hvem det er, så sørg for, at du besøger en sikker base med jævne mellemrum. Her kan du puste ud, slappe af i hjernen, smile skævt af Tante Toves nye hat, tanke alkohol i glasset og dykke tilbage ind i familie-sammenkomsten. Se de sikre baser som væskedepoter i et maratonløb. Det er meget vigtigt, at du drikker ved alle depoterne, ellers risikerer du at kollapse, inden du når i mål. Og et maraton er altså 42,2 kilometer. Det skal du huske på! På samme måde er en familiesammenkomst ikke ovre, før den er ovre, og de værste ting risikerer at blive sagt til sidst. Så hold fokus hele vejen, og sørg for at besøge de sikre baser med jævne mellemrum. På den sikre base kan du for eksempel fortælle historien om, hvordan du for få minutter siden lavede en undvigemanøvre rundt om et sprængfarligt emne og lige akkurat kom videre med forstanden i behold. Den slags er perfekte samtaleemner på de sikre baser.

3: Fortæl dig selv, at du er heldig. Nogle gange undrer du dig måske over, hvorfor du egentlig har gidet at bruge en masse kræfter på at opnå nogle ting i livet. For eksempel på at flytte til et andet land, flytte til en anden by, tage en uddannelse, slå op med dårlige kærester, blive slået op med af det du troede var gode kærester, gøre ting, som egentlig var små-hårde, men som kunne flytte dig fra et sted til et andet sted. Familiesammenkomster er perfekte anledninger til at minde dig selv om, hvorfor det var det hele værd. Det er vigtigt at være rodfæstet som menneske, og familiesammenkomster tydeliggør rødderne for dig. Det er her jeg kommer fra. Her er mine rødder. Og heldigvis har jeg en bus klokken 17. Du er heldig, at du lærer dig selv bedre at kende, når du er sammen med din familie.

4: Øv dig i ekstrem small-talk. Familiesammenkomster er perfekte anledninger til at øve sig i ekstrem small-talk. Deltagerene vil gøre hvad som helst for at imødekomme dig, hvis du taler om et eller andet, som (uanset hvor småt) kan give bare en lille smule mening. Spørg kusinens kæreste om specialøl og fortæl, at du selv har en ven, der laver specialøl, og måske er du rigtig heldig, at kusinens kæreste har endnu mere at sige om specialøl. Nyd, at du er (omend formentlig kortvarigt) i en oase af fornuft. Brug ekstrem small-talk til at afsøge rummet for selv de mindste oaser. Måske har du en eller anden lille-bitte ting til fælles med en onkel eller en tante. Sørg for at tale om det.

5: Hav en plan for retræte. Det er meget vigtigt, at du ved, hvornår du trækker tropperne hjem. Sørg for at have mindst to, helst tre, planer for retræte: Den tidlige, den normale, den sene.

Og så i øvrigt: Husk altid at få snakket med dine forældre og dine søskende. Med dem skal du sætte hele kavaleriet ind og acceptere et nederlag, vel vidende at det aldrig kan blive et nederlag, hvis du aldrig giver op.

Når du så er hjemme igen vil jeg anbefale at binge-watche en hel sæson af en vilkårlig tv-serie, som ikke kræver alt for meget mentalt af dig. Derefter kan du langsomt vende tilbage til verden igen. Men husk nu solbrillerne!

Reklamer

Kategorier:Danmark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s