Skovkjær

En blog om livets store emner. Nemlig: USA, Danmark og løbetræning

Med Greyhoundbus op langs USA’s vestkyst

Jeg har gerne villet skrive om busturen i nogle dage. Jeg tog bussen fra San Francisco til Eugene i onsdags. Det var en Greyhoundbus. Jeg har ikke kørt med dem før. Tænkte vel, at det var lidt for lousy. Og hvorfor køre bus, når man har råd til bil? Jeg sad ved siden af en ung, sort kvinde fra Sacramento og 40 minutter nordpå. Jeg skyndte mig at sige noget, fordi det var for mærkeligt ikke at sige noget. Vi snakkede lidt om San Francisco, og hun nævnte alle de steder, hun har været i San Francisco. Så sad vi lidt stille igen. Jeg sagde, at det var nogle store sæder i bussen. En del større end i Danmark. Hun sagde, at hun ville have et ordentligt sæde, når hun skulle køre længe i bus. Det var jeg enig i. Men det var altså store sæder. Så sad vi lidt stille igen. Jeg spiste en sandwich, som jeg akkurat havde nået at købe, da jeg skiftede bus i Sacramento. Så spurgte jeg hende, hvor langt hun skulle. Hun skulle kun 40 minutter nordpå. Vi kom til at tale om vores bagage. Hun sagde, at hun havde været en idiot og først pakket dagen forinden, og hun havde pakket og ompakket for at få det hele til at være i sin lille taske. Jeg viste hende den sovepose, som jeg har fået af min lillebror i fødselsdagsgave. Den er på størrelse med … en termokande. Hun var imponeret. Hun læste kommunikation. Jeg var journalist. Hun skulle besøge sin kæreste. Hun havde ikke set ham i fem måneder. Wow. Jeg var glad på hendes vegne. Tak, sagde hun. Det var ret spændende. Hun så spændt ud. Hun tilbød mig tyggegummi. Jeg sagde mange tak. Hun kom til at hælde tre stykker ud af pakken. Det gjorde ikke noget. Hendes familie var spredt. Florida, San Diego, Nordcalifornien. Nu skulle hun bo med sin kæreste ved hans mor. Hun ville formentlig læse sin kandidat i samme område. Hun stod af kort efter, og jeg havde to sæder for mig selv. Jeg kiggede ikke så meget ud ad vinduet, men når jeg gjorde, var der plantager og bakker og bjerge og solnedgang. Jeg følte mig tryk ved chaufføren. Han var også sort. Hver gang, vi gjorde holdt, talte han om hunden, der er malet på bagsmækken af bussen, som ville blive til en lille hvalp i horisonten, hvis vi ikke var tilbage til tiden. Pro. Vi gjorde et lidt længere holdt ved en tankstation. En fyr, der var så stor, at hans mave lod til at skubbe hans hoved baglæns, vandrede forbi mig med tatoveringer ned over begge arme og op på oversiden af hånden og fingrene. Jeg havde en fornemmelse af, at han ville gå lige hen over mig, hvis jeg ikke fjernede mig fra hans vej. En af tatoveringerne var et hagekors. I døren krydsede han vores sorte chauffør. Vi skal tilbage i bussen, skyndede chaufføren, upbeat. Hrmphf, svarede nazisten. Hans kæreste havde en tatovering ved det ene øje. Jeg opdagede, at de sad bag mig i bussen. Jeg turde ikke kigge på nazisten, men jeg turde heller ikke ikke kigge på ham. Så hvad fuck gør man? Jeg kiggede sådan lidt i retning af hans ansigt, men ikke i øjnene og gik hurtigt videre. Han udtrykte sig mest gennem lyde, som næsten ikke var ord, fandt jeg ud af, da vi kørte videre, og han kommunikerede med sin kæreste lige bag mig. Han drak en stor sodavand. Han mindede mig om monstret Jabba the Hutt, der holder Han Solo fanget i Star Wars. Han var simpelthen et kæmpestort, fedt monster. Han bøvsede, slubrede og svinede sin kæreste til. ”Get rid of that shit, what the fuck, is that af fucking purse?” Han og kæresten flyttede sæde længere frem, hvor de var længere væk fra det bræk, som en eller anden havde kastet op på gangen. Det var i øvrigt en scene i sig selv. En dude går op til vores chauffør og beordrer chaufføren til at rengøre bussen. Det vil han ikke. Så beder duden om noget rengøringsgrej. Det har chaufføren ikke. ”Jeg ringer til poliTIet,” siger duden. ”Jamen, så riiiiiiing da,” svarer vores chauffør, stadig cool, calm and collected. ”Jeg er faktisk politibetjent. Altså ikke her, men der hvor jeg bor,” svarer duden. Han minder om en forvirret struds. Simpelthen lidt for rank i ryggen. Rank i ryggen på en farlig måde, vil jeg sige. Men så måske ikke direkte farlig, fordi han er nok ikke modig nok til at være farlig. Han forsøger at redde lidt af æren. ”Hvor længe har du kørt bus?” ”Tre år” ”Det er bare fordi, I plejede at have et rengørings-kit i bussen” ”Det har vi ikke haft så længe, jeg har kørt” ”Okay, du er god nok” Duden går tilbage i bussen og sætter sig. Brækket får lov at ligge. En eller anden lægger nogle aviser hen over. Det luger lidt, men så igen, en Greyhoundbus lugter nok altid lidt af et eller andet. Nazifyrens nye sæde er bag en mand med langt hår, batique-t-shirt og smækbukser, som giver tommelop til et eller andet, nazifyren siger, og nazifyren gnækker. En ung, sort mand i grå træningsdragt og sneaks sætter sig på dobbeltsædet på modsatte side ad gangen i forhold til nazisten. De udveksler lidt tilsyneladende venskabelige bemærkninger. Det er korte bemærkninger. Jeg kommer til at tænke over, om vores nazist er så dum, at han ikke ved, hvilket signal det sender at have et hagekors på armen. Måske vil han bare gerne være med i hulen. (Min ven Eric fortalte mig senere, at medlemmerne af den nynazistiske fængselsbande ”Aryan Brotherhood” har tatoveringer over hele kroppen. Eric har en gang arbejdet i Folsom Prison som lærer, så han har lidt insigts.) Jeg bliver enig med mig selv om, at han nok har fået sine tatoveringer, imens han var i fængsel. Jeg undrer mig mest af alt over, at den sorte fyr taler til ham. Men så igen, tør han mon andet? Jeg føler mig overbevist om, at nazisten har slået et andet menneske ihjel. Jeg overvejer, hvor mange mordere der er med bussen. Så kravler jeg ned i min lillebrors sovepose og tager en lur. P.S. Alt går godt, jeg når fint frem til Eugene, hvor jeg bliver hentet af Eric og Marida, som jeg skal besøge, klokken er seks om morgenen, vi handler ind i et supermarked, der har åbent, vi kører op på toppen af bakken, hvor de bor med udsigt hen over byen og ud til bjergene.

Reklamer

Kategorier:USA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s