Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Vil det lykkes Trump-regeringen at gøre Diana lovløs?

Diana Montelongo er gymnasielærer i udkanten af Californiens hovedstad, Sacramento. Hun underviser i matematik. Hun har boet i USA, landet, hvor de fattige, de håbløse, er velkomne – eller var velkomne – siden 2000. Hun var seks år, da hendes forældre aftalte med en amerikansk familie med tre børn, at forældrene i den amerikanske familie kørte til Mexico med deres børns pas og hentede Diana Montelongo og hendes to søstre med over grænsen til USA, som om de var deres egne børn. Diana Montelongos forældre var allerede i USA, og her blev familien samlet. De var ulovligt i landet. Men det var der intet usædvanligt ved. I USA bor der 11 millioner illegale immigranter, og de har stor betydning for økonomien, fordi de bidrager med arbejdskraft. Immigranter som Diana Montelongo har siden fået tilnavnet Dreamers. De er indbegrebet af den amerikanske drøm. Unge mennesker fyldt med håb og personlige ressourcer klar til at skabe sig en tilværelse i USA. Det fantastiske i Diana Montelongos tilfælde er, at hun gjorde det. Hun var ulovligt i USA og kunne ikke få et arbejde. Men det californiske universitet UC Berkeley accepterede hende som studerende på trods af hendes status. Universitetet spørger ikke, hvilken status de studerende har. Universitetet gav hende scholarships, så hun havde råd til uddannelsen. Men de gav hende meget mere end bare penge. De gav hende et sted at høre til:

“Den bedste måde, jeg kan beskrive det på er, at det simpelthen var et magisk sted. Jeg kom med en masse problemer og ting, som gik skævt, og de fandt bare en måde at hjælpe mig,” husker Diana Montelongo over telefonen fra Sacramento en søndag formiddag.

På skolen fandt hun et fællesskab med andre unge mennesker i samme usikre situation som hende selv.

“Der var en masse udokumenterede studerende på UC Berkeley, så for mig var det bare vildt, fordi jeg troede ikke, at det ville være noget, som var muligt for mig, men lige så snart jeg kom til UC Berkeley var det fantastisk at se, at jeg ikke var alene,” siger Diana Montelongo.

Hun er ikke sikker på, at hun ville have fået en uddannelse, hvis ikke det var for Berkeleys særlige program, som hjælper udokumenterede immigranter. Da Diana Montelongo begyndte at studere på UC Berkeley var skolen én af de få med et særligt program for udokumenterede immigranter. Programmet på Berkeley begyndte med, at skolen fik en million dollars til at hjælpe udokumenterede immigranter i 2012, og året efter spredte indsatsen sig til samtlige campuser i University of California, som lavede lignende programmer for udokumenterede studerende, og UC Berkeley har siden rådgivet omkring 170 andre uddannelsesinstitutioner i USA i at hjælpe udokumenterede immigranter.

“Bare det, at du er udokumenteret gør, at du møder nogle bump på vejen, og hver gang jeg kæmpede med noget, så var der det program der, og de stillede også et særligt sted til rådighed, så hver gang jeg havde det hårdt, så gik jeg bare derhen, og der var altid nogen der, som kunne snakke med mig, eller én som kunne finde en måde at hjælpe mig,” fortæller Diana Montelongo.

Problemerne handlede for det meste om penge.

“Jeg var ikke berettiget til føderale lån for at betale for min skolegang, og jeg var heller ikke berettiget til at få andre lån, legater eller støtte, så i løbet af min uddannelse – før DACA – var jeg ikke i stand til at arbejde. Så de fleste af bumpene på vejen har haft at gøre med ikke at være i stand til at betale for ting, og de fandt altid en måde at støtte mig,” siger Diana Montelongo om skolen.

Hun fik sit første job gennem universitetets program for udokumenterede immigranter, der hjalp hende med at finde arbejde på et spisested på campus.

Men selvom alt er gået godt for Diana Montelongo og hun nu er med til at uddanne fremtidens videnskabsmænd og kvinder i matematik i sit job som gymnasielærer, så føler hun sig ikke tryg. Årsagen til, at hun kan arbejde lovligt, er, at Obama indførte toårige arbejdsvisum til Dreamere – de udokumenterede immigranter, som kom til USA før de fyldte 16 år, og, for manges vedkommende, har haft al deres skolegang i landet og dermed i praksis er amerikanere. Disse arbejdsvisum har Trump-regeringen forsøgt at afskaffe i et år nu. Rigsadvokat Jeff Sessions annoncerede i begyndelsen af september 2017, at programmet, som kaldes Deferred Action for Childhood Arrivals (DACA), ville blive afskaffet. Straks herefter lagde blandt andet University of California sag an mod Trump-regeringen, hvilket har ført til, at ansøgninger om fornyelse af DACA er blevet genoptaget, imens nye ansøgninger stadig ikke bliver accepteret. Dreamerenes fremtid er en sag, der involverer mange følelser, og politikerne i Washington har forsøgt at finde en løsning, men hidtil forgæves. Den 4. september 2017, dagen før Jeff Sessions annoncerede afslutningen af DACA, var der 689.800 modtagere af DACA i USA. Omkring 1,3 millioner amerikanere opfylder kriterierne for at ansøge om DACA, og dermed er mange menneskers fremtid på spil.

Én af de danske forskere, som har fulgt sagen på nærmeste hold, er Anders Bo Rasmussen. Han er lektor på Syddansk Universitet og forsker i amerikansk immigration og kultur og har både undervist og studeret i USA. Han var gæsteforsker i USA, da Trump i 2017 indførte indrejseforbud og lovede en hårdere kurs mod udokumenterede immigranter. Regeringens forsøg på at afslutte DACA er et udtryk for en præsident, der udfordrer, hvad det hidtil har villet sige at være amerikaner, fortæller Anders Bo Rasmussen.

“Der er ingen tvivl om, at den nuværende præsident stiller spørgsmålstegn ved nogle af de idealer, USA er baseret på, ved ikke at omfavne lighed uanset race, religion og seksuel orientering. Dermed har Trump-regeringen stukket hånden ned i et hvepsebo. Men det er den ikke den eneste regering, der har gjort. Der er for eksempel en berygtet immigrationslov fra 1924, som satte kvoter for antallet af immigranter fra forskellige lande, og så er der Chinese Exclusion Act fra 1882,” fortæller Anders Bo Rasmussen.

Da rigsadvokat Jeff Sessions i september sidste år fortalte, at DACA ville blive afsluttet, var det ikke bare University of California, som reagerede med modstand i form af deres sagsanlæg. Anders Bo Rasmussen var tilknyttet det private New York University og her mødte Trump-regeringen også prompte modstand.

“NYU udtrykte også støtte til deres udokumenterede studerende, så problematikken bliver også taget op af private universiteter. Præsidenten for NYU, Andrew Hamilton, udtalte i 2017, at universitetet på ingen måde ville hjælpe med at identificere udokumenterede studerende på skolen,” fortæller Anders Bo Rasmussen.

New York University blev bakket op i deres udtalelser af en gruppe på i alt 62 universiteter.

På UC Berkeley i Californien arbejder Liliana Iglesias som studievejleder i programmet for de udokumenterede studerende. Hun oplever, at de studerende på skolen er blevet mere utrygge, siden Trump tog magten og gik i gang med at afskaffe DACA.

“Trump-administrationens handlinger har bestemt skabt frygt blandt vores studerende. De er bange for selv at blive tilbageholdt, fordi der ikke længere er en prioriteret rækkefølge for, hvem der bliver tilbagehold og sendt ud af landet og alle på en måde er i risikogruppen nu. Og desuden er der DACA, som giver lov til at arbejde lovligt i landet, men hvis det forsvinder, så kan de (de studerende og tidligere studerende) ikke bruge deres uddannelse til at arbejde i landet,” forklarer Liliana Iglesias.

 

Liliana Iglesias, studevejleder på UC Berkeley

Liliana Iglesias er studievejleder i The Undocumented Student Program på UC Berkeley. Foto: Per Skovkjær Sand

De studerende, hun hjælper, er de såkaldte Dreamere, som kom ulovligt til USA, da de var børn. Den gennemsnitlige Dreamer kom (ligesom Diana Montelongo, der nu er gymnasielærer i Sacramento) til landet, da han eller hun var seks år og er dermed vokset op som amerikaner. Der er forskel på, hvilke rettigheder immigranter har i forskellige delstater, forklarer Liliana Iglesias.

“Hver delstat har sine egne regler. Californien er den mest progressive, fordi vi accepterer udokumenterede studerende, og der er også støtte i form af scholarships og stipendier, som de har adgang til, imens de læser her – fra delstaten og fra universitetet. I nogle delstater kan de ikke engang få lov at gå på universitetet, eller også kan de få lov at gå der, men skal betale det samme beløb i skolepenge, som studerende, der kommer fra andre delstater for at læse,” forklarer Liliana Iglesias.

Vi taler sammen på hendes kontor på UC Berkeley en varm sommerdag i begyndelsen af juli. Udenfor er det ikoniske klokketårn på toppen af bakken badet i Californisk solskin. Under skyggen af et fyrretræ holder en kvinde middagspause på en bænk. Lidt derfra tjekker en mor til en studerende sin telefon. Hun er her for at se sin datter spille volleyball. Grønt græs, lugede bede, hyggelige stier, vandløb og gangbroer omgiver bygninger, der ville kunne huse 10-meter-vipper, hvor bøger står ordnet på hylder, og studerende sidder på solide træstole ved lange borde og arbejder på tynde computere af aluminium udviklet i Silicon Valley kort derfra. Alt virker ordentligt på verdens førende offentlige universitet. Men sådan er det kun, fordi nogen har sørget for at bringe tingene i orden. Fordi nogen har kæmpet de nødvendige kampe. Oppe ad en gangsti, ikke langt fra volleyball-moren, ligger Cezar Chavez studiecenter, hvor programmet for de udokumenterede studerende på skolen holder til. Cezar Chavez blev en helt ved at tilkæmpe mexicanske landarbejdere højere løn og retten til at danne fagforeninger. I dag kæmper Liliana Iglesias og hendes kolleger på University of Californias ni campuser for, at deres studerende ikke bliver smidt ud af landet.

“Vores jurister siger, at de ser rigtig meget angst, og mange af spørgsmålene, de får, handler om elevernes familier og eleverne selv. Mange af de studerende føler, at de skal skynde sig at blive gift – specielt, hvis de allerede har en partner,” fortæller Liliana Iglesias.

En stor del af opgaven er at hjælpe de 500 udokumenterede studerende på skolen med at skabe et fællesskab, hvor de gør hinanden stærkere.

“Vi hjælper med overgangen og forbinder dem med et fællesskab, fordi de studerende kommer normalt ikke her og føler, at de kan sige ’Jeg er udokumenteret! Hvor er mine udokumenterede venner?’ Det føler de sig normalt først klar til efter noget tid, når de mærker, at de er beskyttet som UC Berkeley-studerende og føler sig trygge,” siger Liliana Iglesias.

“De folk, de møder her, og den beskyttelse, de får, giver dem en følelse af, at de kan noget. Og uddannelsen i det hele taget gør, at de bliver meget selvstændige,” forklarer Liliana Iglesias.

Når de nye studerende møder ældre studerende, starter en kædereaktion, hvor de ældre opbygger de yngres selvtillid, forklarer hun.

“De studerende gør hinanden stærke. De nye studerende går ofte stille med dørene, men så snart de ser de nuværende studerende kæmpe for sagen og være stolte af dem selv, så bliver de også selv stolte af at være dem, de er. Så det er en form for kædereaktion. Når de forstår, at de har en stemme her og adgang til ressourcer, at det her er et sted, hvor de er velkomne, så går det op for dem, at de rent faktisk er velkomne, og det gør dem stærke,” forklarer Liliana Iglesias.

Men selvom de udokumenterede studerende får en chance for at leve den amerikanske drøm gennem universiteter som UC Berkeley, så er ikke alle begejstrede for, at mennesker, som teknisk set er ulovligt i landet, får hjælp, når nu amerikanske statsborgere kunne have fået den i stedet. Én af disse kritikere er Mark Krikorian, som er administrerende direktør i tænketanken Center for Immigration Studies i Washington D.C. Han er langt fra begejstret over, hvordan University of California hjælper udokumenterede immigranter.

“Programmet forfordeler illegale immigranter. Med andre ord, så giver det fordele, som ikke er tilgængelige for lovlige borgere eller amerikanske statsborgere, og det er latterligt,” siger Mark Krikorian.

“Det her er folk, som ikke bør være i De Forenede Stater, og ikke desto mindre behandler University of California og andre steder dem, som om de er bedre end andre, som om de er bedre end amerikanske statsborgere og lovlige immigranter. Det er den retning venstrefløjen i det her land bevæger sig. De foretrækker ulovlige immigranter frem for lovlige immigranter, og de foretrækker fremmede frem for amerikanere,” siger Mark Krikorian på en telefonforbindelse fra Washington.

De ville formentlig sige til deres forsvar, at de udokumenterede studerende har et større behov for støtte, fordi de har en mere udfordret baggrund.

“Men igen, det er at gøre dem til en beskyttet klasse, hvilket de ikke er. Men andre ord, så er det som om, de er en etnisk minoritet eller nogen, som bliver diskrimineret, men det er de ikke, de er folk i strid med loven. Du har ret i, at den underliggende antagelse er, at det at være en ulovlig immigrant er ligesom at være sort amerikaner, at du lider under diskrimination, og at staten skal give dig særlige fordele. Men det er de ikke. De er ulovlige fremmede,” siger Mark Krikorian.

Her taler Mark Krikorian om samtlige cirka 11 millioner udokumenterede immigranter i USA. Han bløder en smule op i sin retorik, når han taler om de såkaldte Dreamere.

“Den ene undtagelse, som jeg ville gå med til, er i forhold til nogle af disse Dreamere – dem som i sandhed kom i en ung alder, ikke teenagere, dem som kom, da de var små børn, og tilbragte deres skoleår i De Forenede Stater, de der kom, da de var 7 år eller 10 år gamle og har levet hele deres liv her. Jeg vil med glæde give dem amnesti med det samme,” siger Mark Krikorian.

For studievejleder Liliana Iglesias fra UC Berkeley er det svært at acceptere, at udokumenterede studerende bliver kaldt for lovbrydere og ulovlige fremmede.

“Der er altid en grund til, at folk forlader deres hjemland og lader venner og familiemedlemmer tilbage, og årsagen er for det meste kærlighed og ønsket om at skabe et bedre liv for dem selv og deres familier. Folk kommer ikke hertil for at bryde loven og gøre dårlige ting. De vil bare gerne have et bedre liv,” siger Liliana Iglesias, der selv er fra en familie af udokumenterede immigranter.

Hun lægger ikke skjul på, at selvom hun arbejder på et offentligt universitet, så er hendes job politisk.

“Man siger, at ansatte på universitetet ikke skal være politiske, men mit job er politisk i sig selv, så det er svært ikke at være politisk. Hvis du går hen og spørger en anden, som er længere væk fra det her problem, så kan de sige, at de ikke har lyst til at svare, men jeg tror, at jeg kan være politisk, fordi det er forbundet med mit job at være det, og sådan mener jeg, at det er for alle, der arbejder i afdelingen for lighed og inklusion. Vi er alle sammen politiske på den ene eller den anden måde, ellers ville vi ikke arbejde her. Vi er her, fordi vi tror på lighed og inklusion,” siger hun.

Gymnasielærer Diana Montelongo fra Sacramento i Californien har talt med sin far om, hvorfor han valgte at flytte sin familie fra Mexico til USA, og han svarede, at det var for at give en bedre fremtid til sine tre døtre.

“Han arbejdede de fleste af døgnets timer bare for at overleve, og han havde aldrig tid til at se sin familie. Han fortalte mig, at han ikke ønskede sådan et liv for sine tre døtre, og hvis han blev, så ville vores liv formentlig udelukkende have bestået af arbejde for at understøtte en familie. Mine forældre gik ikke i skole efter tredje klasse. I Mexico skal du betale for uddannelse, og det var også en af årsagerne til, at vi immigrerede, fordi min far var ikke i stand til at betale for tre uddannelser,” fortæller Diana Montelongo.

“Han ønskede en bedre fremtid for os, hans døtre. Han ønskede, at vi skulle have mere i livet end blot at være nogle, som var derhjemme med børnene og sørgede for familien. Hvilket er fantastisk, fordi nu er vi alle voksne, og ingen af os har børn endnu. Vi har alle tre en karriere og har taget uddannelser,” fortæller Diana Montelongo.

Hun er beskyttet af DACA frem til november 2019. Hvis programmet fjernes, så vil hun miste sin arbejdstilladelse derefter, og hun frygter, at det vil medføre, at hun også mister sit job som gymnasielærer.

“Uden DACA ved jeg ganske enkelt ikke, hvad jeg skulle gøre,” siger hun.

“Jeg er født i Mexico, men jeg kan ikke huske noget derfra. Jeg taler sproget, og jeg kender lidt historie. Men hvis jeg blev sendt tilbage til Mexico, så ville jeg ikke passe ind. Jeg ville helt klart være ”amerikaneren”, selvom jeg teknisk set er mexicaner. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle kunne passe ind i Mexico. Det er et fremmed sted for mig, fordi jeg har ikke rigtig set det. Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan der er,” siger Diana Montelongo.

Hun fortæller, at en del immigranter med DACA taler med deres arbejdsgivere om muligheden for, at de kan fortsætte med at arbejde uden en arbejdstilladelse. Hun glæder sig over at være i en progressiv delstat som Californien og ikke eksempelvis delstaten Georgia, hvor hun har venner, og som hun beskriver som et konservativt sted, hvor folk ikke er modtagelige over for forandringer. Diana Montelongo siger:

“Der er en voksende mængde af støtte til DACA-modtagere, og det er noget, som jeg tror vil hjælpe programmet: At fortsætte med at tromme støtte op. Fortsætte med at dele vores historie, fortsætte med at få folk til at forstå, at det her er et seriøst problem, som påvirker mange mennesker. Jeg ved, at mange mennesker ikke tænker over det i det store perspektiv, men måske kan de, som er meget, meget konservative, tænke over det i forhold til, hvordan det vil komme til at påvirke vores økonomi. Hvis du lader alle disse mennesker, som er udokumenterede, blive fyret, så kommer vi til at have ikke blot et problem i forhold til de mennesker, men hele USA’s økonomi kommer til at betale for det. Den kommer også til at gå ned. Det her påvirker ikke kun mennesker, der er udokumenterede, det kommer til at påvirke hele USA, som er et land af immigranter.”

Reklamer

Kategorier:Danmark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s