Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Når hanerne galer på avisen

For nylig skrev jeg et langt blogindlæg om min arbejdsplads og slettede det med det samme. Journalister er nogle søde mennesker, som ikke skriver mere, end de har belæg for. I hvert fald mange af dem. Mange af dem kommer heller ikke med deres egen holdning, fordi det er for farligt. Det skaber kagl i hanegården på redaktionen. Det mærkelige ved at lave journalistik er, at det er som om, der altid er en anden, der har kontrollen, og jeg forstår ikke helt, hvorfor tingene er, som de er. Der er noget information, som jeg ikke har, men gerne vil have, og derfor forstår jeg ikke helt, hvad jeg laver. Det handler selvfølgelig om magt. Det sjove ved magt er, at den er så banal. Avis-alfa til lidt mindre avis-alfa: ”Du skal hold din kæft!” Mindre avis-alfa: ”Er der slet ikke nogen, der har nogen spørgsmål?” Endnu mindre avis-alfa: ”Så er der kage!” Lille avis-alfa: ”Det er kraftædme en god historie!” Allermindste avis-alfa: ”Er der nogen, der vil med op i kantinen?” Hver mand sin strategi. Men alle har en strategi. Der foregår en konstant kamp. Sådan er det naturligvis overalt. På redaktionen kommer den bare til overfladen hver eneste dag i et mønster, som gentager sig, indtil man samler sin gravsten op i receptionen som 67-årig og endelig går hjem. Det er ikke så mærkeligt, at Tom Wolfe fik bekræftet sin hypotese om, at alting her i verden er drevet af ønsket om at forbedre sin (og vel mest mænds) interne position i magtpyramiden. Han så verden fra en avisredaktion en stor del af sit liv.

Kategorier:Danmark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s