Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

De blå bjerge

Sikke en dag i de blå bjerge. Regnskoven er dyb og uendelig. Sådan føles den, og sådan ser den ud. Da jeg gik ned i den i dag ad stejle trapper og smalle stier, og da jeg kiggede ud over den fra hundrede meter høje klipper. Blue Mountains er mere storslået end noget andet sted, jeg har set. Grand Canyon er peanuts ved siden af. Stilheden. Stilheden er, hvad der kendetegner regnskoven. Et blad falder fra en krone højt oppe. Oven på stilheden er fuglene. De synger hele tiden som en organist, der spiller en kompliceret harmoni på de små piber. Af og til lyder et skrig, fugle der skændes. Fuglene hersker her. Det får mig til at tænke på alle de lyde, der er væk, som var engang. Her i regnskoven er alle lydene, som de har været i tusinder af år. Det er lidt for højstemt at skrive sådan, men det er også rigtigt nok. Jeg kunne bare godt lide at være i regnskoven, fordi det mindede mig om alle de rolige øjeblikke, jeg har tilbragt i naturen som barn. Og så er det en dyb, spændende, oprindelig natur at befinde sig i med et element at fare, da jeg ikke ved, om der kan være giftige slanger. Regnskoven var alt, hvad jeg kunne drømme om. Jeg har været i Randers Regnskov og i regnskoven i botanisk have i København, og de rammer det meget godt de to steder. Der er varme, palmer, planter fra regnskoven, og hvis jeg husker rigtigt også lyde fra regnskoven. Også drivhusene i Golden Gate Park i San Francisco har en følelse af regnskov over sig. Men de er ikke regnskov. Regnskovene har samme følelse som efterligningerne. Men den er bare ægte, og den er enormt stor. I Blue Mountains ligger en by, som hedder Katoomba, og det tager to timer med tog at køre dertil fra Sydney. Fra Katoomba kan man gå til en klippeskrænt med udsigt over store dele af regnskoven. Bjergene fortsætter, så langt øjet rækker, og jo længere borte de er, jo mere blå ser de ud. Det er fascinerende at se regnskoven oppefra. Et vandfald lander på lerfarvede sten og fortsætter som en flod ind mellem bregner og urskov. En hvid cockatoo flyver mellem to trætoppe. Turister kan vandre mellem udsigtspunkter på kanten af de blå bjerge, og Katoomba er den idéelle by at starte rejsen i. Ved udsigtspunktet De tre søstre, som er tre klippeformationer, går en trappe flere hundrede meter ned i regnskoven. Jeg går det første stykke ned til et udsigtspunkt med en bænk i skygge for solen, som tager til i styrke midt på dagen. Så fortsætter jeg videre nedad. Jeg passerer to kvinder og en mand, som er på vej opad. Jeg spørger, hvor langt der er til bunden. Omkring to minutter siger manden. Trapperne fortsætter og fortsætter. Det føles som 10 minutter, før jeg ser enden. Flere gange må jeg standse op og samle mod til at fortsætte. To kvinder går bag mig, og det beroliger mig at høre, at jeg ikke er helt alene i regnskoven. For foden af trappen, der består af metal nogle steder og udhuggede trin i klippen andre, er der vandrestier. Tidligere på dagen spurgte jeg en venlig, ældre herre til råds om min dags vandretur, og han gav mig et forslag, som bestod i at vandre på toppen af klippeskråningen og se udsigterne. Men nede i selve regnskoven, dybt nede, er der også stier, som er lange nok til, at man kan gå hele dagen i regnskoven. Som er lange nok til, at man kan blive væk i regnskoven, slugt af den. Et skilt for foden af trappen fører i retning af en kabelbane, som løfter vandrende ned i og ud af regnskoven, og skiltet advarer om, at sidste tur går klokken 16.50. Jeg beslutter at vandre ind i regnskoven, selvom det ikke var en del af planen. Jeg giver mig selv 40 minutter. 20 minutter ind og 20 minutter ude igen. Jeg vil ikke ændre hele planen, men jeg vil gerne se regnskoven. Her er helt anderledes roligt end oppe på toppen af klippen ved alle de andre turister. Vandrende hilser på hinanden med en intimitet og ydmyghed, som må være et resultat af at være underlegne i forhold til den omgivne natur. Lyset er klart, men samtidig er der en del skygge. Solen bliver hele tiden brudt af bregner og trækroner. Her er dybt og højt på samme tid. Langt nede løber floden. Højt oppe er klippeskråningens top. Overalt vokser høje, gamle træer, slyngplanter og bregner. Der er blomster. Mos på sten. Jeg hilser på enkelte andre gående. En kvinde spørger, hvor langt der er til trappen, og jeg svarer, at der cirka er 15 minutter, og derefter 15 minutter op ad trappen. Hun virker lidt urolig. Jeg forsikrer, at trappen ikke er farlig. Bare en masse trappetrin. Så knytter hun en næve og spænder i overarmen i et udtryk for styrke og begiver sig afsted. Vi ønsker hinanden god tur. Efter ekskursionen i regnskovens dyb bestiger jeg selv igen trappen. Selvom det er krævende, kan jeg bedre lide at gå op ad den end ned. På vejen op møder jeg en ung mand, som spørger, hvad der er dernede. Jeg fortæller ham, at der er stier, og at det er meget cool. Han går videre, tilsyneladende med nyt mod. En kvinde og en mand spørger, hvor langt der er ned, og jeg svarer dem, at der er fem til otte minutter. De virker glade og takker. Jeg ønsker dem god tur, og de siger tak i lige måde. Det er som om de, ligesom jeg havde på vejen ned, har brug for at vide, at det er ok at gå dybere ned i det ukendte. Eftermiddagen går med at vandre på stier i skygge, hvor overvældede blomsterdufte stiger ud af de fugtige omgivelser, rislende vandløb falder ned mellem trækronerne og tankerne langsomt finder et roligt mønster, der passer til omgivelserne. Ved Leura Falls vælger jeg at gå mod stationen i Leura, da klokken snart er 16.30, og det vil tage tid både at gå til stationen, spise mad inden afgang og rejse to timer med tog tilbage til Sydney. Efter at have spist fish and chips i Leura med en cola til og købt fem ferskner og nektariner blandet for fem dollar tjekker jeg ind med mit lokale Opal-rejsekort på stationen og sætter mig på en bænk. Jeg ser op og ud over regnskoven. Jeg tænker, at det nok er én af de togstationer i verden med den bedste udsigt.

Reklamer

Kategorier:Løb

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s