Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Far til november

Jeg skal være far til november. Ja, eller det kan jo sådan set ske når som helst. For et par dage siden hentede vi barnevogn. Vi har nogenlunde styr på det. I går fik jeg lyst til at købe en ekstremt dyr barnevogn, som er lige så flot som naboens monster af en Emmaljunga. Jeg var godt klar over, at det ikke gav mening, men jeg havde virkelig lyst til at købe en guldkaret til prinsessen. Ikke at hun kommer til at have en holdning til, hvilket køretøj hun får, men jeg er åbenbart ikke ligeglad. Det handlede vist om, at jeg gerne ville kunne kontrollere et eller andet. (Og her skal det lige siges, at vi allerede har hentet en stjerne-barnevogn, som har klaret skærene fænomenalt med tre raske drenge i løbet af de forgangne år. Der er intet rationelt i tankegangen, det er bare mande-amme-hjerne.) Det er en speciel tid den her, hvor jeg konstant tænker i projekter, jeg kan bygge, ting, jeg kan ordne, for så at droppe dem igen og nå frem til, at det vigtigste er, at vi er sammen, og der er ro på, og vi har det godt. Litteratur er godt, når tiderne skifter. Jeg har netop læst Murakami. Det var meget mørkt, men også håbefuldt. Kafka på stranden, var det. Forandringen er ikke bare i de store linjer, men også fra dag til dag, uge til uge. For tiden er jeg vikar. Det er alverdens steder, to-tre uger hvert sted. Siden juli har jeg været i Haslev, Frederikssund, Hørsholm og nu Sorø. Jeg er blevet opmærksom på, hvordan folk er sammen på forskellige arbejdspladser. Nogle steder prioriterer de at spise frokost sammen, andre steder prioriterer de at diskutere et bredt udvalg af emner på møderne, nogle steder holder de ikke møder og spiser ikke frokost sammen. Det vigtige for at klare sig på arbejdsmarkedet er ikke, at man kan sit kram. Jo, det er en forudsætning for, at man kan nå tingene i tiden mellem møder og pauser. Det for alvor vigtige er, at man kan snakke med meget forskellige kolleger. Nogle taler som et vandfald, og det vigtige er, at man kan lade dem gøre det. Andre lytter, og så er det vigtigt, at man kan finde ud af at snakke. Nogle ved ikke, hvad de vil, og så er det godt selv at have en idé.

Jeg tænker en weekend tilbage, og det føles som lang tid, fordi jeg er startet på et nyt job i en ny by, og vi er kommet en uge nærmere et helt nyt liv med baby. For en weekend siden var vi i Rørvig, hvor vi fik besøg af min far, hans kone og deres to drenge. Det føltes lidt tættere på, efter jeg snakkede i telefon med min far i går. Ugen inden var vi i Svendborg til skateboard-festival med Louises kusine, min lillebror, hans kæreste og min familie. Det føles som længe siden, måske fordi jeg ikke har fået snakket med min bror siden. Næste uge skal vi til Samsø. Der er en ekstrem grad af forandring. Sker noget hele tiden, men vi kan lige akkurat følge med. Når jeg siger vi, så mener jeg min kæreste Louise og mig. Måske er det her den slags tid, hvor alt er lidt mere intenst. Hvor tiden føles anderledes. Tid man husker. Ligesom det halve år i San Francisco i 2011. Det er en speciel dag i dag, fordi det er et år siden, min kærestes mor Kirsten døde.

Jeg har misset nogle træninger i løbeklubben, og de andre løbere siger, at det er længe siden, og det er jo rigtigt nok. Jeg ved bare, at jeg prøver at vende tilbage til det, der er normalt og konstant. At løbe og at skrive. Så må alt andet forandre sig. Det kan ikke være anderledes. Måske er det nødvendigt for en tid at blive revet og flået i fra mange sider, og det er også nødvendigt en gang imellem at stjæle en time en tidlig morgen til at skrive det, jeg selv har lyst til.

Kategorier:Danmark

2 replies

  1. Kære Per
    Jeg er ved at læse “En uskyldig familie” af Katrine Marie Guldager.
    Du skal.bare blive i din egen fortælling 300 sider mere. Så er du på statens kunstfonds liste.
    Du er en sand fortæller.
    Glæder mig til mere om fødsel og far/mor liv med bekymringer og glæder.
    KH Bolette.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s