Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Danmark

Løb a la corona

Surferbugten er fyldt med lystfiskere, og færgen sejler stadig. Jeg sidder med en kop kaffe efter en lang løbetur, sådan som jeg plejer at gøre hver lørdag. Men der er stilhed i Facebook-gruppen for min løbeklub. Jeg kører bike med Mike, og jeg hilser på de andre, når jeg møder dem på vandreture ved Esplanaden og Nordhavn. De løber to-tre stykker sammen eller hver for sig. Vi plejer at løbe […]

Continue Reading →

Klap dig selv på skulderen

Du åbner Pages. Du skriver. Spiser havregrød med træske og læser om Kobe Bryant. Der er en sms, jeg skal skrive, og der er én, jeg skal ringe til, men jeg venter, fordi først vil jeg skrive. Det var så hårdt at løbe i dag, at det ikke længere var hårdt, fordi jeg var omme på den anden side og i stedet kunnet bruge tiden på at tænke over, hvad […]

Continue Reading →

Følelsen af Nordre Frihavnsgade

Der er sket så mange ting siden min kæreste og jeg mødte hinanden første gang i juni, at det er umuligt at beskrive det hele, og meget af det er fantastisk godt, og noget af det er så skidt, at jeg ikke kan beskrive det på nogen som helst fornuftig måde. Louise, min kæreste, mistede sin mor i september. Hun havde været syg i fire år, hvor hun blev ved […]

Continue Reading →

På besøg i stilheden

Det er mest af alt… jeg ved ikke, hvordan det er, og det er selvfølgelig derfor, jeg skriver. Jeg er flyttet til Østerbro. Ikke helt officielt endnu, men i praksis næsten 100 procent. Det, jeg ikke har her, er de der mange timer, hvor alt bare lige så stille går langsommere og langsommere, indtil jeg er bange for, om jeg er ved at gå i stå, og jeg må lægge […]

Continue Reading →

Jobansøgning

Profiltekst: Jeg er en person, som er meget motiveret til at lytte til andre mennesker og skrive de ting, de siger, på en blok med en kuglepen og efterfølgende gå hjem og skrive det hele ned i et dokument, som jeg sender til ekstremt mange mennesker, inden jeg holder fri fra arbejde. Erfaring: Jeg har lyttet til utroligt mange mennesker fortælle om utroligt mange forskellige ting, imens jeg skrev det, […]

Continue Reading →

Natløb

Det er denne gamle følelse af at være nødt til at løbe en tur. Det blev til 1,4 kilometer klokken 11 om aftenen. Men hvilke kilometer. I frostvejr, i Gyngemosen. Jeg løber, når jeg har åbnet helt op for tankerne, og jeg er nødt til at gøre min verden større. Det bedste ville være at løbe hver dag, men så godt styr har jeg slet ikke på tankerne, at jeg […]

Continue Reading →

Hjem i kulden

Der er to ting med Australien: Det er for varmt, og det er for langt væk. At der engang var en englænder, der tænkte, ”nåhr, jamen, der sejler vi da lige hen,” er en af de større gåder at begribe. Derfor er det godt at være hjemme i kulden. Her til morgen var det helt perfekt: Slud! Fucking slud og lidt tøsne her og der. Jeg stak for en sikkerheds […]

Continue Reading →

Turbotur til Operahuset

Jeg er på hostel med de unge. Som søger job, pakker julelys eller arbejder som tømrer på havnen og smører 40 centimeter lange landgangsbrød, der bliver pakket ind i stanniol til madpakke. Ankomsten til Sydney var som at krydse en målstreg og blive ved med at løbe. Toget ankom præcist lidt før klokken syv om morgenen, og efter en halv times tænkepause i en park traf jeg den voksne beslutning […]

Continue Reading →

Når hanerne galer på avisen

For nylig skrev jeg et langt blogindlæg om min arbejdsplads og slettede det med det samme. Journalister er nogle søde mennesker, som ikke skriver mere, end de har belæg for. I hvert fald mange af dem. Mange af dem kommer heller ikke med deres egen holdning, fordi det er for farligt. Det skaber kagl i hanegården på redaktionen. Det mærkelige ved at lave journalistik er, at det er som om, […]

Continue Reading →