Det er denne gamle følelse af at være nødt til at løbe en tur. Det blev til 1,4 kilometer klokken 11 om aftenen. Men hvilke kilometer. I frostvejr, i Gyngemosen. Jeg løber, når jeg har åbnet helt op for tankerne, og jeg er nødt til at gøre min verden større. Det bedste ville være at løbe hver dag, men så godt styr har jeg slet ikke på tankerne, at jeg […]
Der er to ting med Australien: Det er for varmt, og det er for langt væk. At der engang var en englænder, der tænkte, ”nåhr, jamen, der sejler vi da lige hen,” er en af de større gåder at begribe. Derfor er det godt at være hjemme i kulden. Her til morgen var det helt perfekt: Slud! Fucking slud og lidt tøsne her og der. Jeg stak for en sikkerheds […]
Jeg er på hostel med de unge. Som søger job, pakker julelys eller arbejder som tømrer på havnen og smører 40 centimeter lange landgangsbrød, der bliver pakket ind i stanniol til madpakke. Ankomsten til Sydney var som at krydse en målstreg og blive ved med at løbe. Toget ankom præcist lidt før klokken syv om morgenen, og efter en halv times tænkepause i en park traf jeg den voksne beslutning […]
For nylig skrev jeg et langt blogindlæg om min arbejdsplads og slettede det med det samme. Journalister er nogle søde mennesker, som ikke skriver mere, end de har belæg for. I hvert fald mange af dem. Mange af dem kommer heller ikke med deres egen holdning, fordi det er for farligt. Det skaber kagl i hanegården på redaktionen. Det mærkelige ved at lave journalistik er, at det er som om, […]
Jeg elsker at løbe. Gennem København i en tropenat i oktober. Sådan gjorde vi i sidste uge om mandagen. Det føltes mærkeligt at gå ud af døren klokken halv seks om eftermiddagen i t-shirt og shorts midt i oktober, men det var ikke nødvendigt med mere tøj. Cyklede til Nørrebro som sædvanligt og mødtes med gruppen. Har ikke været med en mandag længe. Løb ned til søerne og ud til […]
Diana Montelongo er gymnasielærer i udkanten af Californiens hovedstad, Sacramento. Hun underviser i matematik. Hun har boet i USA, landet, hvor de fattige, de håbløse, er velkomne – eller var velkomne – siden 2000. Hun var seks år, da hendes forældre aftalte med en amerikansk familie med tre børn, at forældrene i den amerikanske familie kørte til Mexico med deres børns pas og hentede Diana Montelongo og hendes to søstre […]
Jeg er nødt til at skabe min egen ro. Jeg bliver nemt urolig, og så gør jeg urolige ting og bliver endnu mere urolig. Men det går heller ikke, ikke at gøre noget. To dage efter, jeg kom hjem fra USA, tog jeg på festival i Tisvildeleje. Det smarte havde nok været at sige nej, men jeg sagde ja. Efter det skrev jeg og skrev jeg og skrev jeg på […]
