Per Skovkjær Sand

Journalist med speciale i fortællinger

Løb

Natløb

Det er denne gamle følelse af at være nødt til at løbe en tur. Det blev til 1,4 kilometer klokken 11 om aftenen. Men hvilke kilometer. I frostvejr, i Gyngemosen. Jeg løber, når jeg har åbnet helt op for tankerne, og jeg er nødt til at gøre min verden større. Det bedste ville være at løbe hver dag, men så godt styr har jeg slet ikke på tankerne, at jeg […]

Continue Reading →

Hjem i kulden

Der er to ting med Australien: Det er for varmt, og det er for langt væk. At der engang var en englænder, der tænkte, ”nåhr, jamen, der sejler vi da lige hen,” er en af de større gåder at begribe. Derfor er det godt at være hjemme i kulden. Her til morgen var det helt perfekt: Slud! Fucking slud og lidt tøsne her og der. Jeg stak for en sikkerheds […]

Continue Reading →

De blå bjerge

Sikke en dag i de blå bjerge. Regnskoven er dyb og uendelig. Sådan føles den, og sådan ser den ud. Da jeg gik ned i den i dag ad stejle trapper og smalle stier, og da jeg kiggede ud over den fra hundrede meter høje klipper. Blue Mountains er mere storslået end noget andet sted, jeg har set. Grand Canyon er peanuts ved siden af. Stilheden. Stilheden er, hvad der […]

Continue Reading →

Amager om igen

Der er noget råt over Amager. Virkelig. Både fordi det er der alle de nye bygninger skyder op. Og fordi det blæser derude. Og på grund af brombærkrattene på Fælleden og ødemarken endnu længere ude. Og helt ude, hvor jeg aldrig har været, er der et asylcenter, tæt på der hvor flyene letter og lander. Well. Amager er der, hvor lykkeridderne søger hen i disse år. Det siger jeg, fordi […]

Continue Reading →

En overfladisk opskrift på løb

Så skrev min tidligere svigermor, om ikke jeg skulle skrive noget, fordi det var længe siden, og det blev jeg glad for. Som så mange gange før, handler det om løb. Helt basalt set, så handler løb om at fokusere 100 procent på én ting og så gøre det, uanset hvad der er af andre følelser, som forsøger at komme i vejen. Når vi nu har overstået delen med løb, […]

Continue Reading →

Den røde pik

Jeg løb med gruppen i dag og så en stor, rød pik. Pikken var lavet af et stykke kosteskaft, skåret til og malet rød, inden den var sat på en træfigur med sort, strittende hår og åben mund ovre i et hjørne på den café, hvor vi drak kaffe efter løbeturen. Vi mødtes ved Søpavillonen, som vi plejer. Der var kun Clooney, da jeg ankom. En hel del er i […]

Continue Reading →

Endnu en historie om at løbe

Jeg løb 32 kilometer mandag. Lige pludselig vidste jeg, at jeg skulle løbe, og så gjorde jeg det. Jeg løb først 16 kilometer, som er en rute, jeg kender godt. Den går til Tuborg havn, hvor jeg kigger ud over Øresund, inden jeg løber hjem igen forbi Hellerup Station. Da jeg var næsten hjemme vidste jeg, at jeg kunne løbe en tur mere, og jeg begyndte at lege med tanken, […]

Continue Reading →