Skovkjær

En blog om livets store emner. Nemlig: USA, Danmark og løbetræning

USA

New York, New York

Sandheden er, at jeg går på et studie, og jeg aner ikke hvorfor. Jeg har ingen idé om, hvad det studie skal kunne bidrage med, som jeg har brug for. Jeg går der bare. Måske fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle gøre, måske fordi jeg ikke tør at gøre noget andet. Jeg aner det ikke. Jeg løber i en klub, og jeg har en idé om, hvorfor. Men […]

Continue Reading →

Håb, død og genopbygning i Amerika

Jeg har skrevet en masse noter til den her artikel. Fordi, jeg vil gerne skrive en artikel og ikke bare et blogindlæg. Jeg vil gerne forsøge at argumentere og redegøre og skabe mening. Det her valg i USA har ramt hårdt. Der findes mening, og der findes håb. For to uger siden hang alting sammen, fordi jeg havde spændende arbejde og besøg af en kvinde fra Paris. Fordi vi sad […]

Continue Reading →

Hvor Will styrer Starbucks

Will og jeg spiste sushi klokken halv ti. Hans kæreste havde slået op, og han var helt nede. Han forstod det ikke. Kærlighed krævede, at begge arbejdede for sagen. Men nogle folk var bare ikke villige til at gøre arbejdet. Er det ikke sådan, det er? Hvad mere er der? Jo, måske var det bare sådan, sagde jeg. Det var nok ikke bare sådan. Men ingen af os kunne finde […]

Continue Reading →

Den umulige burger

Det er nemt nok at skrive spændende beretninger, når man sidder i et kunstnerkollektiv i San Francisco eller under et kroget egetræ ved American River. Det er straks lidt sværere, når man sidder i en kælder i Søborg. Det burde det jo ikke være. Men det er det bare. Der er jo ingen forskel på at være i San Francisco, Folsom eller Søborg. Verden er den samme. Der er ingen […]

Continue Reading →

Om at gå til psykolog

Jeg gik til psykolog igennem længere tid. Jeg har ikke den store tiltro til psykologer. Problemet med psykologer er, at de tror, de ved, hvad der rører sig inde i et andet menneske, men de aner i virkeligheden ingenting. Hver torsdag gik jeg til psykolog. Jeg havde bare fundet den psykolog, som var allertættest på, hvor jeg boede. Jeg troede, at han var en gade borte, men det gik op for […]

Continue Reading →

Lørdag i Folsom

Naboens swimmingpool lyder som et vandfald. Eller som en emhætte. Man lægger først mærke til lyden, når den forsvinder. Klokken er næsten fem om eftermiddagen. Jeg hængte vasketøj op for et par timer siden, og det er allerede tørt. En lille, hvid fjer daler ned forbi en metalholder til en parasol. Jeg kigger på den gennem mine Maui Jim-solbriller med UV-beskyttelse, der kostede alt for meget, men som jeg skyndte […]

Continue Reading →